TV

Ekspert: Lykken er ...

Lige præcis denne torsdag er blevet udnævnt til at være ’International Happiness Day', hvor hele verden sætter fokus på lykke.

Men hvad er lykke egentlig? Er det, når du rammer tre grønne lys i streg, når du kører på arbejde? Er det visheden om, at du kvit og frit kan komme på hospitalet, hvis der bliver brug for det? Eller er det, når du hver aften lægger dig til at sove arm i arm med din eneste ene?

Der findes ikke en kollektivt vedtaget definition på lykke, fortæller Meik Wiking, der er direktør i Institut for Lykkeforskning, der er en uafhængig tænketank.

- Lykke er et psykologisk fænomen på lige fod med depression, angst og stress. Det er en subjektiv vurdering af, hvordan individet oplever sit eget liv. Den eneste, der kan være dommer over, hvordan det er at være i dine sko, er jo dig selv, siger han.

Kort- og langvarig lykke

Når det er sagt, er der forskellige former for lykke, ligesom der er masser af forskning, der kan gøre os klogere på, hvad der sker i hjernen, når vi føler lykke.

For eksempel kan det være lykke, når ens datter smiler første gang, eller når man siger ja til sin udkårne i kirken. Denne form for kortvarig lykke – øjeblikke og situationer – holder til i det, vi kalder lykkecentret i hjernen. Kost, motion og sex kan også udløse endorfiner, der produceres i lykkecenteret, og som udløser en lykkefølelse.

Den langvarige form for lykke sidder derimod i pandelapperne, og det er ofte den, der er fokus på, når danskerne for eksempel kåres til verdens lykkeligste folk.

- Den definition af lykke, vi arbejder med i Danmark, handler om en dyb glæde eller stor tilfredshed med livssituationen, fortæller han.

Den form for lykke handler om, hvordan man har det, hvis man træder et skridt tilbage og samlet set vurderer sit eget liv, og oftest bliver man spurgt på en skala fra et til ti. Her spiller faktorer som velfærd, demokrati, tryghed, tillid, frihed og arbejdsvilkår ind.¨

Mindst lykkelig på vej på arbejde

Derudover er der også den form for lykke, som Meik Wiking kalder den affektive dimension.

- Den handler om, hvad et er for følelser vi oplever i løbet af vores hverdag. Det kan være glæde, vrede eller stress, siger han.

De affektive målinger forsøger i højere grad at kvantificere lykkefølelsen i dagligdagen eller øjeblikket. For at blive klogere på den del, skal man registrere folks oplevelser og humør over tid. På den måde er man for eksempel kommet frem til, at det tidspunkt på dagen, hvor folk er mindst lykkelige, er på pendlerturen på vej til arbejde.