Grand Prix: Her er de stærkeste alliancer
Når det gælder sammenhold mellem lande, der ofte stemmer på hinanden i grand prix'et, så ligger de skandinaviske lande helt i top. Kun overgået af den superstærke Cypern-Grækenland koalition
Gennem tiden har der været mange spekulationer og teorier om, hvorfor landene stemmer på hinanden, som de gør Eurovisionens Melodi Grand Prix. Ofte har de fasttømrede stemme-alliancer og koalitioner mellem nabolande, såsom f.eks. Balkanlandene eller de tidligere Sovjet-stater, været tolket som politiske manifestationer.
Men hvis man spørger grand prix-forsker Lisanne Wilken fra Aarhus Universitet, er der en helt anden og mere simpel forklaring:
- Vi stemmer på de lande, der ligner os selv, og som vi har et kulturelt tilhørsforhold til. Hvis man f.eks. tager Balkan-blokken, så har eksjugoslaviske stater som Kroatien, Serbien og Slovenien et stærkt stemmefællesskab på trods af, at de var igennem en skrækkelig krig i 90'erne, og det skyldes først og fremmest, at de har et stort indre marked for kulturudveksling på Balkan. Så det handler ikke nødvendigvis om, at man kan lide hinanden, men at man har samme musiksmag, siger Lisanne Wilken og fortsætter.
- Mange af de solister, som stiller op til grand prix i Balkanlandene, er i forvejen kendte kunstnere, som har store fangrupper på tværs af grænserne. Og de tager tit på turné før Eurovisionens grand prix, så de kan promovere sig selv yderligere. For eksempel da Serbien vandt i 2007, havde man på forhånd brugt internettet meget professionelt til at markedsføre sangen på flere sprog, forklarer hun. Se den interaktive oversigt øverst på siden.
Nordiske lande blandt de stærkeste alliancer
Selv om der bl.a. her i Norden har hersket fordomme om, at visse østeuropæiske lande holder sammen som ærtehalm, er det faktisk primært blandt de skandinaviske lande, at man ser nogle af de stærkeste stemme-alliancer. I hvert fald når man ser på det samlede antal points, der er givet gennem tiden.
På anden- og tredjepladsen over lande, der siden 1975 har givet flest points til et andet land, ligger henholdsvis Norge-Sverige (Norge har ialt givet Sverige 255 points) og Danmark-Sverige (ialt 240 points). Se pointsliste nederst på siden eller via fotohjul øverst.
- I de nordiske lande er det efterhånden blevet en tradition, at vi stemmer på hinanden, så det går hen og bliver til mange points gennem tiden. Det generer jo også nogle af de andre lande. Serbien kalder det konsekvent for "vikingealliancen", som er blevet endnu større, efter at de baltiske lande er kommet med, siger Lisanne Wilken.
Cypern-Grækenland ligger helt i top
De meget stærke stemme-alliancer mellem de skandinaviske lande overgås kun af den næsten sagnomspundne koalition Cypern-Grækenland (ialt 292 points).
- Cypern og Grækenland har nærmest konsekvent givet toppoint til hinanden i mere end 20 år. Så her er sammenholdet så fanatisk, at det går hen og bliver sjovt. Indimellem har der ligefrem været pibekoncert blandt publikum, når de skulle give points til hinanden, siger Lisanne Wilken.
De ovenstående tal skal selvfølgelig ses på baggrund af, at mange af de østeuropæiske lande først er kommet med i Melodi Grand Prix fra 1993 og fremefter. Dermed har de ikke optjent så store points-antal som mange af de "gamle" grand prix-nationer.
Grand prix er en platform for gryende venskabsbånd
Et eksempel på at det Europæiske Melodi Grand Prix kan fungere som en platform for konsolidering af gryende venskabsbånd, ses i tilfældet med arvefjenderne Grækenland og Tyrkiet, som i mange år ikke var på talefod med hinanden. Men det ændrede sig pludseligt.
- Efter det voldsomme jordskælv i Tyrkiet i 1999 var grækerne blandt de første til at sende redningshold ud, og da der kort tid efter også var jordskælv i Athen, gengældte tyrkerne hjælpen ved at deltage i redningsarbejdet. Det afspejlede sig i grand prix'et, hvor de to lande for første gang udvekslede stemmer, siger Lisanne Wilken og fortsætter.
- Selv om Melodi Grand Prix ikke har nogen konkret politisk betydning, er det en arena, hvor man kan vise verden, at man sætter pris på hinanden. Det er med til at forstærke og legitimere en relation, som er blødt yderligere op sidenhen. I 2005 gav Tyrkiet endda toppoint til Grækenland, siger hun.
Østeuropæiske lande har domineret det nye årtusind
I perioden 2001-2008 var der ingen af de gamle grand prix-nationer (bortset fra Finland i 2006), der betrådte sejrsskamlen, og Lisanne Wilken mener, at det skyldes flere faktorer.
- Da de baltiske lande og en række østlande kom med i både EU og Melodi Grand Prix fra 2004, var det hele nyt og spændende for dem, og det var tydeligt, at de gjorde sig meget umage for at gøre det bedst mulige indtryk i grand prix'et og stille op med sange, som var vestligt orienterede. Derfor fik grand prix'et en slagside mod øst, siger grand prix-forskeren og tilføjer.
- Samtidig så man resultatet af den store arbejdsmigration i 90'erne, hvor store minoritetsgrupper i f.eks. Tyskland stemte på deres hjemlande. Især var der mange stemmer til Tyrkiet, der da også vandt i 2003.
En tredje grund til, at starten af det nye årtusind var domineret af østlandene og deres store befolkningstal, var, at de hidtidige stemmeregler blev ændret. Indtil 1997 var det musikkyndige folk i nationale juryer, som suverænt bestemte, hvilke melodier, der skulle stemmes på. Man fra 1997 blev afstemningerne primært afgjort via telefonstemmer fra seerne - og dermed kom folkestemningen til at styre.
Vesteuropæisk grand prix-krise førte til ændring af regler
I 2008 resulterede dét, som man fra Vestens side vurderede som kammerateri og stemme-koalitioner mellem østeuropæiske nabolande, i, at Rusland vandt suverænt med 272 points og Ukraine kom ind på andenpladsen med 230 points.
Til gengæld endte en af de gamle, stolte grand prix-nationer, Storbritannien, på en sidsteplads med bare 14 points, og det fik bl.a. den mangeårige, britiske kommentator Terry Wogan til at trække sig helt fra den europæiske melodidyst.
"Grand prix handler kun om politik og ikke om melodier. Nu har jeg fået nok af politisk motiveret stemmegivning," sagde han dengang og stoppede efter 35 år som kommentator for BBC.
Denne vesteuropæiske krise førte til, at man fra EBUs side besluttede at ændre stemmereglerne til, at telefonstemmerne fra de forskellige befolkninger fremover skulle kombineres med en national jury, så hver af de to afstemninger stod for 50 procent af afgørelsen. På den måde ville man undgå, at der gik "kaffebords-politik" i afstemningen.
I de senere år er udviklingen i grand prix'et da også vendt igen, og både Norge, Tyskland, Sverige og Danmark har vundet siden 2009.
Samlet antal points, fra donorland til modtagerland (1975-2013):
- Cypern-Grækenland (292)
- Norge-Sverige (255)
- Danmark-Sverige (240)
- Storbritannien-Irland (217)
- Grækenland-Cypern (205)
- Sverige-Irland (202)
- Spanien-Tyskland (190)
- Irland-Storbritannien (183)
- Norge-Danmark (177)
- Island-Danmark (171)
- Tyskland-Tyrkiet (170)
- Sverige-Norge (169)
- Østrig-Storbritannien (167)
- Sverige-Danmark (164)
- Danmark-Tyskland (159)
- Finland-Sverige (159)
- Portugal-Tyskland (157)
- Portugal-Storbritannien (156)
- Schweiz-Irland (156)
- Portugal-Italien (154)
- Frankrig-Israel (152)
- Frankrig-Tyrkiet (151)
- Norge-Irland (151)
- Portugal-Spanien (150)
- Spanien-Italien (147)
- Belgien-Storbritannien (146)
- Frankrig-Storbritannien (146)
- Tyskland-Storbritannien (146)
- Østrig-Irland (146)
- Schweiz-Frankrig (145)
- Kroatien-Bosnien-Hercegovina (144)
- Storbritannien-Tyskland (144)
- Schweiz-Storbritannien (142)
- Schweiz-Spanien (141)
- Island-Sverige (140)
- Estland-Rusland (138)
- Israel-Storbritannien (138)
- Grækenland-Spanien (137)