Guide: Sådan tackler du konflikter efter skilsmissen

I dokumentarserien 'Med børnene som våben' , som TV 2 sendte sidste år blev der sat fokus på, hvordan forældre bekriger hinanden efter en skilsmisse, og hvordan samværssager kan trække i langdrag i Statsforvaltningen.

Men også under mindre barske skilsmisser er der en række konflikter, der ofte viser sig, når en familie skal deles i to.

Mette Haulund er skilsmissecoach og står bag virksomheden Institut for Krisehåndtering. Hun gennemgår her tre typiske stridspunkter i en skilsmisse og giver gode råd til, hvordan man tackler dem.

Manglende medansvar

Ifølge Mette Haulund er den største kilde til konflikt, at vi sjældent bryder os om at indrømme, at vi selv har en del af skylden, når et parforhold lægges i graven. Og når vi selv er uskyldige, kan vi bedre forsvare ikke at præstere den bedste opførsel.

- Hvis man placerer skylden for skilsmissen hos den anden part, så berettiger man sin egen dårlige opførsel. Man sætter sig selv i en offerrolle og tonser derudad med dårlig opførsel, siger hun.

I stedet opfordrer hun til, at man tager medansvar og tænker over, hvad man selv kunne have gjort anderledes. Og der er altid noget at komme efter, på en eller anden måde har man bidraget negativt, selv om man måske tænker, at man har gjort alt, hvad man kunne.

- Det næste er at beslutte, at skilsmissen ikke må ødelægge resten af ens liv. Det betyder, at man skal fokusere på at minimere risikoen for konflikt. Spørg dig selv, om du bidrager til et godt liv ved at kritisere din eks?

I den forbindelse skal man være opmærksom på, at venner og familie også skal stille de kritiske spørgsmål og give et kærligt spark bagi, når det er tiltrængt, i stedet for kun at rose og give ret.

- Selvfølgelig er det synd for dem, der går igennem en skilsmisse. Men det er mest synd, hvis man bliver holdt fast i det, siger Mette Haulund.

Bodeling og værdier

Når de fælles værdier skal gøres op og fordeles, er det også et spirende udgangspunkt for konflikter, mener eksperten.

- Det handler hurtigt om, at man bliver lidt grådig. Man skal virkelig passe på med ikke at lave urimelige aftaler, siger hun.

- Ofte får hver part hjælp fra advokater, som varetager hver parts juridiske ret. Men der er forskel på at have juridisk ret og at indgå en rimelig aftale, hvor man også husker det menneskelige aspekt, og hvor man har øje for, at alle parter skal bedst muligt videre, siger hun.

Derfor skal man fra start være indstillet på at gå på kompromis, siger hun. Det kan være en fordel at lave en grovskitse til en aftale, inden man går til en advokat. Og så er det en god ide at gå efter en hurtig afslutning - også selv om man måske kunne have fået lidt mere, hvis man virkelig kæmpede. En lang proces er sjældent de ekstra værdier værd.

Børnene

Den sidste oplagte kilde til konflikt, som netop også er stridspunktet i dokumentarserien, er samværet med børnene.

I ’Med børnene til våben’ følger vi flere forældre, der ikke længere har kontakt til deres børn. Flere hundrede gange hvert år træffer Statsforvaltningen beslutning om, at et barn ikke længere skal have kontakt til den ene af sine forældre.

For at undgå at børnene bliver et stridspunkt, er det vigtigt, at man har deres behov for øje frem for sine egne. Udgangspunktet bør altid være, at børn har bedst af at have kontakt til begge deres forældre, mener Mette Haulund.

- Man har hurtigt en ide om, at man selv er bedst til at varetage børnenes interesser og behov. Måske fordi man i familien har haft et setup, hvor det var den ene part, der tog sig mest af dem. Så tænker man, hvorfor den anden part så vil have så meget samvær med dem. Men fordi man selv har trukket et stort læs før, betyder det jo ikke, at den anden part ikke har et oprigtigt ønske om at være sammen med dem, siger hun.

Mette Haulund har gode erfaringer med, at forældre laver et dokument, hvor de konkret skriver ned, at de altid vil samarbejde og give børnene den bedst mulige fremtid, uanset hvad der måtte ske. Sådan en hensigtserklæring kan være nyttig at kunne hive frem, hvis der opstår en konflikt.

- Så kan man henvise til, at man har en fælles interesse. Børn kan godt håndtere en skilsmisse, hvis bare forældrene kan samarbejde, siger hun.