Florida forsvinder: Sådan opstår jordfaldshuller
Medierne beretter jævnligt om, hvordan bygninger, biler og indimellem mennesker opsluges af jordfaldshuller. Se her, hvordan de dannes
Se 'Jorden slugte min bror' på TV 2 Play
Kæmpe huller, der pludselig opstår midt i byer og suger huse, biler og indimellem mennesker med sig ned i dybet, lyder en smule science fiction-agtigt, men alligevel sker det jævnligt rundt om i verden.
De såkaldte jordfaldshuller har nemlig en helt naturlig forklaring, som geolog Iain Stewart beretter om i dokumentaren 'Jorden slugte min bror' kl. 22.45 på TV 2 og TV 2 Play.
Især i Florida, hvor dokumentaren foregår, er jordfaldshuller et meget hyppigt forekommende fænomen, fordi en stor del af grundfjeldet består af kalksten, der er opstået gennem millioner af års aflejringer af døde havdyr.
Regnvand udhuler undergrunden
Som Iain Stewart forklarer i programmet, er det helt almindeligt regnvand, som trænger ned i undergrunden og udhuler kalkstenen. Men for at regnvandet kan have en eroderende virkning på kalken, skal den først gennemgå en proces.
"Rent vand har en PH-værdi på 7, men når det falder gennem atmosfæren, optager det kuldioxidmolekyler, der forvandler det til svag syre, nemlig kulsyre," siger Iain Stewart og og fortsættter.
"Og hvis vandet lander her (i vegetation, red.) og får planter og jord til at rådne, bliver PH-værdien endnu lavere," lyder det fra geologen, der tilføjer, at syreindholdet ved lavere PH-værdi dermed bliver højere og nemmere kan opløse kalkstenen. Se videoklip øverst.
Tung, leret jord er "låg" over hullerne
Det er dog ikke alene den udhulede kalksten i undergrunden, der skaber jordfaldshullerne. Fænomenet opstår kun, fordi jordlaget oven over kalkstenen består af et tung, leret jordlag, der fungerer som et solidt "låg" over hullerne.
I det øjeblik, hvor jordlåget ikke længere kan holde og bliver suget ned i det store vakuum, der har dannet sig i undergrunden, opstår jordfaldshullet. Og alt afhængigt af, hvor stort og dybt det er, kan det opsluge både huse, veje og biler, og hvad der ellers er i nærheden.
Ligesom i et et timeglas vil sugekraften være størst i midten, hvor jorden suges ned, men det kan brede sig langt ud til siderne og blive stadig større.
Se 'Jorden slugte min bror' torsdag kl. 22.45 på TV 2 - eller lige nu på TV 2 Play: Se 'Jorden slugte min bror' på TV 2 Play