Jane er hjemmegående mor: Det var en fantastisk svær beslutning

I første omgang var planen, at Jane Callesen kun skulle være hjemmegående mor i et halvt års tid, imens hendes første søn var helt lille.

- Men så har det ene år ligesom taget det andet, siger hun.

I dag har hun tre børn på mellem fem år og seks måneder, og hun har gået hjemme i fem år.

- Jeg havde en kort flirt med en phd-stilling, efter min første barsel, men jeg kunne bare mærke, at det var forkert at efterlade min søn i så mange timer. Det føltes forkert at være væk fra ham, siger hun.

Ifølge Kristeligt Dagblad vælger flere og flere familier at gøre som Jane Callesen og hendes mand. De dropper institutioner og arbejdsmarked i en periode for i stedet at gå hjemme og passe deres børn.

Beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet var dog alt andet end nem, husker Jane Callesen. Det var også derfor, at planen i første omgang kun rakte et halvt år frem i tiden.

- Det var en fantastisk svær beslutning. Jeg har altid set mig selv som meget ambitiøs, og jeg er opdraget med, at man skal have en god uddannelse og være økonomisk uafhængig af sin mand. Men jeg havde en indre stemme, jeg ikke kunne være overhørig, siger hun.

Vil vende tilbage

Når Jane Callesens yngste barn fylder tre-fire år, har hun planer om, at hun vil begynde at arbejde igen. Hun frygter ikke for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, tværtimod.

- Jeg glæder mig helt vildt. Det har aldrig været planen, at jeg ville være hjemmegående i 30 år, siger hun.

Hun er uddannet journalist og har i sin tid som hjemmegående også skrevet en bog, ligesom hun har startet et netværk for andre hjemmegående mødre. Man behøver ikke et fast arbejde for at skabe sig en indholdsrig hverdag, mener hun.

- Det giver også enormt meget mening at fodre ænder med sine børn, siger hun.

En af ulemperne ved at bruge så mange timer i hjemmet kan dog  være, at man mangler voksenkontakten, fortæller hun. At det bliver ensomt i perioder. Til gengæld er fordelene også nemme at få øje på, mener Jane Callesen:

- Man får et fantastisk tæt bånd til sine børn. For dem giver det en masse tryghed, og for mig har det været lykken at være den, der har oplevet alle de små milepæle.

En større accept

Ifølge sociolog Jannie Kjær, der har skrevet speciale om husmødre, vil vi i fremtiden se flere kvinder, der gør som Jane Callesen.

- Mange kvinder skriver til mig, fordi de selv overvejer at blive hjemmegående. Jeg har indtryk af, at det er noget, vi vil se mere af, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Også Janne Callesen oplever en større og større interesse for og accept af det at være hjemmegående.

- Da jeg sprang ud i 2008, var det enormt tabubelagt. Der var en forventning om, at man som den største selvfølge afleverede sit barn i en institution, når det var 10 måneder, siger hun.

Selv om der er sket meget siden da, oplever hun stadig, at der hersker fordomme omkring de hjemmegående mødre. Men de er blevet færre, og de har skiftet karakter.

- Tidligere handlede det om, om man ikke kom til at kede sig, når man gik hjemme. I dag handler det mere om børnene. Om hvorvidt det er i barnets tarv at lade dem være hjemme, siger hun.

Selv er hun ikke i tvivl om, at hendes børn ikke har haft brug for at være mange timer på en stor institution for at blive stimuleret og udfordret.

- Børn op til tre år kræver ikke ret meget. For dem er det også stimulerende at komme med Posthuset og i Kvickly, og så kan man jo altid arrangere legegrupper med andre børn, siger hun.