Mandlig musiker klar til 'Vild med dans'

16x9
Den århusianske rapper USO er klar til 'Vild med dans'. Foto: Polfoto

Foreløbig er fem kvinder og en enkelt mandlig deltager blevet præsenteret til den kommende 'Vild med dans'-sæson.

Foreløbig er fem kvinder og en enkelt mandlig deltager blevet præsenteret til den kommende 'Vild med dans'-sæson. Nu får den enlige hane i danseflokken følgeskab af rapperen USO.

Tre skuespillere, to sportsfolk og en enkelt politiker.

Det er det foreløbige hold til den kommende sæson af 'Vild med dans', som har premiere på TV 2 fredag den 12. september.

Læs også: Første kvindelige folketingspolitiker i 'Vild med dans'

Men ligesom der skal to til en tango, skal der også 12 nydansere til en 'Vild med dans'-sæson, og derfor bliver navnene ved med at strømme til.

Tidligere i dag blev gymnasten Helge Vammen præsenteret sammen med den tidligere badmintonspiller Tine Baun. 

Læs også: Fra sportshallen til dansegulvet: To mere er klar til Vild med dans

Og nu er sløret blevet løftet for endnu en deltager, nemlig den 33-årige rapper USO. Det blev afsløret på 'Vild med dans' officielle Facebook-side onsdag eftermiddag.

- Jeg synes, det er noget af et privilegium at få lov til at være med i 'Vild med dans', så jeg springer lige ud i det. Jeg elsker at tage den slags udfordringer op, og så glæder jeg mig bare til at være med til at underholde, siger rapperen til tv2.dk.

Læs også: Tre kendte skuespillerinder med i 'Vild med dans'

USO udgav sit debutalbum 'Mr. Mista' i 2000, men inden da lavede århusianeren musik med bysbørnene L.O.C. og Marc Johnson.

To musikere han også sidenhen har arbejdet sammen med. Blandt andet med Marc Johnson på dj'en Katos hitsingle 'Hey Shorty (Yeah Yeah Pt. II)', som har solgt platin. Og han er også med på L.O.C.s hit 'Momentet' fra 2011.

Sans for rytme og beat
Men selvom USO altså har sin daglige gang i musikverdenen, er han ikke så sikker på, at det kan give ham en fordel på dansegulvet.

- Jeg har sans for rytme og kan finde beatet, men når det er sagt, tror jeg ikke, jeg får så mange andre fordele ud af det. Man kan vist roligt sige, at det er nogle lidt andre stilarter end min musik, man danser i programmet, smiler musikeren.

Frygter ikke at være lærenem
USO er udmærket klar over, at det er en helt anden verden, han nu kommer til at begå sig i.

Men ligesom han håber, at hans egne omgivelser kommer til at tage godt imod nyheden om, at han nu skal til at lære stilfulde danse, håber han også, at danseverdenen kommer til at tage nådigt imod ham. 

- Jeg frygter nok lidt, ej jeg frygter faktisk ret meget, at jeg ikke er så lærenem, som jeg måske går og tror. Jeg håber virkelig bare, jeg kan lære det, siger USO.

Vild med dans har premiere på TV 2 fredag den 12. september.
Vinderen findes i finalen fredag den 28. november.