TV

Brand-hot! Uffe Holm og Jens Werner i vovet håndklædedans

Under torsdagens 'Zulu Comedy Galla' kastede komiker Uffe Holm og 'Vild med dans'-dommer Jens Werner sig splitternøgne ud i en vovet dans, hvor de kun havde et hvidt håndklæde at skjule sig bag

Du kan se hele Zulu Comedy Galla 2014 på TV 2 PLAY her

Til tonerne af Tjajkovskijs ballet 'Nøddeknækkeren' trippede en splitternøgen Uffe Holm i selskab med en lige så afklædt 'Vild med dans'-veteran Jens Werner torsdag aften ind på scenen i Operaen - kun gemt bag et hvidt håndklæde.

Se også: Komikernes skole-hjem-samtaler

Og til publikums store jubel blev håndklæderne kastet og drejet rundt i alle vinkler, så der indimellem blev eksponeret lidt for meget bar hud på kritiske steder.

Da danseduoen tilmed blev suppleret af en række yndige, afklædte kvinder - og  den ranglede komiker Nikolaj Stokholm, blev løjerne bare endnu vildere. Se videoklip øverst

Se også: GALLERI: Her ankommer de kendte til 'Zulu Comedy Galla'

Inspireret af fransk, viralt videohit

Som observante brugere nok vil vide, er dansenummeret med "De danske håndklædedrenge", som galla-vært Rasmus Bjerg præsenterede de tre afklædte dansere i aftes, ikke helt originalt, men derimod kraftigt inspireret af et par franske fyre, der i foråret optrådte med nummeret i tv-showet 'Le Plus Grand Cabaret Du Monde' (på dansk 'Verdens største cabaret-show').

Sidenhen er klippet med Les Beaux Frères (de smukke brødre, red.) og deres håndklædedans blevet et viralt hit verden over.

Men som Rasmus Bjerg så klogt bemærkede: "Vi har valgt at lave vores egen danske version for at undgå sprogbarrierer".

Se hele 'Zulu Comedy Galla' på søndag fra kl. 20.15 på TV 2 Zulu