TV

Guide: Sådan arbejder du mindre

Mange danskere kan kategoriseres som såkaldte arbejdsnarkomaner, det kan du læse mere om her.

Hvis man har meget svært ved at slippe sit arbejde, når man har fri, så bør man måske øve sig på at koble fra hurtigst muligt.

For det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke gør noget ved problemerne, forklarer chefpsykolog Michael Danielsen fra Psykiatrifonden.

- Meget populært sagt så kan hjernen brænde sammen, fordi der sker en overbelastning. Typisk rammer det hukommelsen, så man får svært ved at huske og overskue ting, siger han.

Test dig selv her – er du arbejdsnarkoman?

Hvad vil du huskes for?

Når man er afhængig af sit arbejde, rammer det især ens sociale relationer, hvilket kan få følelsesmæssige konsekvenser, forklarer Michael Danielsen videre, og langsomt kan problemerne udvikle sig.

- Man kan begynde at bevæge sig over i en stresstilstand, hvilket i værste fald kan føre til alvorlige livsfarlige sygdomme. Man kan også udvikle en psykosetilstand, hvor man fornægter virkeligheden, siger Michael Danielsen.

I det øjeblik det går op for en, at man er ude på et overdrev og viser tegn på nedslidning, så er det ifølge chefpsykologen vigtigt at stoppe op og overveje, hvad man bør gøre anderledes.

 - Man bør spørge sig selv om, hvad skal der stå på ens gravsten. At du var den bedste oversygeplejerske? Eller at du var den bedste far, mor, kæreste eller ægtefælle?

Test dig selv her – er du arbejdsnarkoman?

5 gode råd

tv2.dk har spurgt psykolog Torsten Sonne, der er ekspert i afhængighed, vaner og ændringsprocesser, hvilke råd han vil give til folk, der arbejder alt for meget.

- Afhængighed er bredt forstået noget, hvor man oplever en form for abstinens. Hvis man ikke tilfører kroppen et stof eller en aktivitet, man har været afhængig af igennem længere tid, så kan det give fysiske og psykiske gener.

 - I dag kan man se en eksplosion af personer, der er afhængige af internettet i form af, at de hele tiden skal tjekke nyheder, sociale medier eller spille spil. Det er den form for afhængighed, man nok bedst kan sammenligne med arbejdsafhængighed, siger han.

Når man ikke kan komme til at tjekke den sms, der lige er tikket ind på arbejdstelefonen, eller når man tænker på arbejdet, i stedet for at være nærværende med eksempelvis sine børn, er den ved at være gal.

Her følger Torsten Sonnes fem gode råd:

  1. Erkend problemet.

Først og fremmest skal man erkende overfor sig selv, at man er afhængig.

  1. Få andre ting i livet til at fylde mere.

Hjernen er dårlig til at arbejde med negationer, hvis man for eksempel siger, at man ikke skal tænke på en giraf, så bliver det svært at lade være med at se giraffen for sig. Fokuser derfor på, at noget andet skal fylde mere, i stedet for at arbejdet skal fylde mindre. Det kan eksempelvis være familien, vennerne eller en hobby. Man skal fokusere på egenomsorg, hvor man gør noget godt for sig selv. Men pas på med at gøre det til et projekt, du kan slå dig oven i hovedet med.

  1. Sæt grænser mellem arbejde og fritid.

Når man har fundet noget at erstatte arbejdet med, så skal man sørge for at frigive tid i kalenderen, så man begrænser arbejdet og ikke bare fylder ovenpå. Et godt sted at starte er at sætte klare grænser mellem arbejde og fritid. Man skal ikke tjekke sin arbejdsmail i fritiden, man skal slukke sin arbejdstelefon og så videre. Hvis man opdager, at det er svært at lægge blot disse to ting fra sig, så skal man behandle det som en afhængighed på lige fod med, hvis man vil holde på med at ryge cigaretter. Afled dig selv med nye vaner, og gør dig det klart, at det skal ud af systemet, og at det vil blive bedre med tiden.

  1. Skriv dagbog.

Det er en god ide at skrive ned, hvorfor at man vil ud af sin arbejdsafhængighed, så man altid kan finde det frem og holde fokus. Noter dig i din dagbog, hver gang du er rendt ind i problemer, og hvad du gjorde for at komme videre. Det er med til at udvikle handlingsstrategier, du kan benytte dig af, hvis problemerne opstår igen.

  1. Accepter tilbagefald.

Vær klar over, at det er en proces der tager tid, og derfor skal man være accepterende overfor tilbagefald. Det er ikke en lige proces, når man skal ud af et afhængighedsforhold. Det handler om at blive ved og holde fast i, hvorfor man vil videre.

Test dig selv her – er du arbejdsnarkoman?

Symptomer på arbejdsnarkomani

  • Du tænker på hvordan du kan frigøre mere tid til at arbejde
  • Du arbejder mere end du egentlig har planlagt/tænkt dig
  • Du arbejder for at reducere skyldfølelse, angst, hjælpeløshed og/eller depression
  • Du bliver stresset hvis du er forhindret i at arbejde
  • Du er blevet opfordret af andre til at reducere din arbejdstid, men har ikke lyttet til dem
  • Du nedprioriterer hobbyer, fritidsaktiviteter og/eller træning på grund af arbejde
  • Du arbejder så meget at det har påvirket dit helbred

Kilde: Bergen Universitet