Transkønnede Madi: Det er vigtigt for mig at få papir på, at jeg er kvinde

For mange transkønnede i Danmark, har det at være fanget i den forkerte krop hidtil været en kamp, som ikke kun skulle udkæmpes psykisk og socialt, men også på papiret. For selvom man måske har følt sig som et andet køn inden i, så har ens personnummer og juridisk køn indtil nu været uløseligt knyttet til det kropslige.

Det er der med nogle nye regler på området imidlertid blevet ændret på. Fra 1. september er det nemlig nu blevet muligt at få nyt CPR-nummer, der reflekterer det køn, man føler sig som. Ifølge Kristeligt Dagblad er der indtil videre i alt 123 danskere, som har ansøgt om juridisk kønsskifte.

En af dem er Madi Kruse Madsen. Hun er født som mand, men besluttede for tre år siden at leve som kvinde. Hun er derfor meget glad for de nye regler.

- De sidste tre år har jeg jo en stor del af tiden følt, at jeg har kæmpet en kamp for mig selv, for at få den anerkendelse jeg gerne vil have i mit nye køn. Det at få det kvindelige personnummer, giver mig en samfundsmæssig accept af, at jeg er en kvinde, siger hun.

Lighed mellem køn og krop

Som transkønnet kender Madi Kruse Madsen derfor alt til de problemer, der kan opstå, når man ligner og føler sig som en kvinde, men på papiret stadig er en mand.

-  Man skal bruge sit CPR-nummer mange steder i dag, og det giver jo anledning til lidt undren, at man har et mandligt personnummer og en kvindelig fremtræden. Når jeg har skulle stemme til valg, har jeg også fået et fint kort, hvor der står ”Hr. Madi” på, som jeg så skal gå ned og præsentere til valgbordene. Det er jo en unødigt dum situation, siger hun.

Det er imidlertid ikke alle, der er helt så positivt stemt. Både Venstre, DF og Konservative stemte imod forslaget, da det først blev fremlagt. Sundhedsordfører for Konservative, Mai Mercado, er derfor stadig skeptisk.

- Jeg synes der skal være lighed mellem køn og den fysiske krop. Man kan jo godt forestille sig, at der kunne være personer, som får foretaget et juridisk kønsskifte, men som stadig bliver ved med at se ud som deres oprindelige køn. Det kan skabe nogle situationer, som bliver svære at håndtere, siger hun.

Risiko for forviklinger

Derudover mener Mai Mercado, at der er nogle helt grundlæggende fejl i den nye regelmodel.

- Man kan stadig godt få afslag på at få en kønsskifteoperation, selvom man har skifter CPR-nummer, og det tror jeg kan komme til at sætte nogle mennesker i en meget ulykkelig situation. Mange vil få den oplevelse, at hvis man har fået skiftet køn på papiret, så må det også blive lettere at skifte fysisk. Og sådan er jo ikke, det er faktisk ret svært i dag, siger hun.

At der skulle være nævneværdige problemer forbundet med juridisk kønsskifte, er Madi Kruse Madsen dog uenig i.

- I nogle få tilfælde kan det give forviklinger. Men der er jo for eksempel ingen, der umiddelbart kan konstatere om jeg har fået en kønsskifteoperation eller ej. Og jeg går jo ikke rundt hver eneste dag og løfter op i skørterne, siger hun.

Hun medgiver dog, at der med de nye regler følger en vis risiko for, at folk kan komme til at gøre noget, de senere vil fortryde.

- Man jo har valgt at lave en lovgivning, som er meget liberal, og har gjort det fuldstændigt op til den enkelte at vælge. Og det åbner en mulighed for, at nogle mennesker vælger at skifte juridisk køn, hvor de ikke helt kan overskue konsekvenserne, siger Madi Kruse Madsen.

Behov for vejledning

Begge kvinder er dog enige om, at der med de nye regler medfølger et behov for bedre rådgivning til transkønnede. I dag findes der nogle enkelte behandlingstilbud herhjemme, som ifølge Madi Kruse Madsen ikke er optimale.

- Der mangler absolut en lidt mere uafhængig rådgivning, som ikke er fokuseret på behandlinger, men hvordan transkønnede får deres liv til at fungere. Et af de store problemer for transkønnede er jo, at det kan være rigtig svært at komme igennem job og uddannelser. Derfor havner rigtig mange på social forsørgelse, siger hun.

Mai Mercado mener som udgangspunkt stadig ikke, at der skal være mulighed for juridisk kønsskifte, men efterlyser også mere fokus på området.

 - Der skal i højere grad skal tages hånd om denne her proces. Jeg synes ikke det er nok med to klik, og så har du skiftet køn. Der er behov for mere samtale, i form af vedledning og rådgivning.

Det kræver en indsats

Madi Kruse Madsen vil ikke afvise, at hun på et tidspunkt vil tage springet fuldt ud og få en kønsskifteoperation. Hun understreger dog, at det for hende og mange andre transkønnede allerførst handler om at få hverdagen til at hænge sammen.

- Indtil nu har det jo handlet om at skabe sig et liv, som det køn man gerne vil være. Det er jo i virkeligheden den store udfordring. Hvem som helst kan lægge sig ned på operationsbordet og få den operation, siger hun.

- At få et liv til at fungere socialt og karrieremæssigt, som transkønnet, er det, der kræver den største indsats, siger Madi Kruse Madsen.

Se hele klippet med Madi Kruse Madsen og Mai Mercado fra Go' morgen Danmark øverst i artiklen.

Du kan se Go' morgen Danmark på TV 2 PLAY her.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt TV 2 PLAY, kan du gratis oprette dig som bruger på www.tv2play.dk. Første måned er gratis.