TV

Pyrus flytter ind på din smartphone

I december kan du glæde dig til et gensyn med en af TV 2s allerstørste og helt klassiske familiejulekalendere, ’Pyrus – Alletiders julemand’. Og i år kan du også hygge dig i selskab med årets lågekalender og en Pyrus-app, som indeholder en række helt nye oplevelser og overraskelser. 

Som et helt nyt initiativ i Pyrus-universet kan man med appen ’Pyrus – alletiders juleræs’ i år bruge sin smartphone og tablet sammen med lågekalenderen.

Selve lågekalenderen er nemlig også udformet som et brætspil, og når man holder sin tablet eller smartphone hen over lågerne, bliver lågekalenderen levende. Pyrus og Kandis springer frem fra lågekalenderen hver dag frem til 24. december, og under hver låge gemmer der sig en hemmelig oplevelse i appen.

Det kan være en ekstra særlig super-duper regel til brætspillet eller en lille sjov historie. Man kan opleve 24 unikke 3D-scener med Pyrus og Kandis, flyve med Pyrus på heksekost gennem Rigsarkivet og deltage i en sjov quiz og vinde billetter til biografen.

Pyrusappen fås både til iPhones, iPads og Android telefoner og kan hentes på App Store og Google Play fra midten af oktober.

Med appen kan du:

  • Opleve juleløjer i 3D med Pyrus og Kandis
  • Se 24 unikke afsnit i kalenderen med Pyrus og Kandis
  • Flyve Pyrus på heksekost igennem Rigsarkivet
  • Deltage i en sjov quiz og vinde billetter til biografen sammen med dine venner

Appen kan godt bruges uden lågekalenderen til 'Pyrus - Alletiders Julemand', men det er sjovest, hvis du har begge dele.