Jacob var sæddonor: Børnene har brug for åbenhed
Du kan se Donorbørn på TV 2 PLAY her
Har donorbørn ret til at kende deres fædre?
Det spørgsmål er til debat i dokumentaren 'Donorbørn', der onsdag sætter fokus på de anonyme fædre og de konsekvenser, det har, når børn kommer til verden uden at kende deres biologiske far.
Go' morgen Danmark havde onsdag besøg af Jacob Hasle Nielsen, som seere blandt andet får mulighed for at chatte med efter dokumentaren, som bliver sendt på TV 2 onsdag 20.50.
Han var anonym sæddonor i perioden 1996-1999 og er stor fortaler for, at sæddonorer også skal kunne få udleveret deres donornummer, så eventuelle donorbørn har mulighed for at finde dem.
- Jeg er selv adopteret. Og selvom jeg havde et dejligt hjem, selvom jeg har haft nogle fantastiske adoptivforældre, så er der den dér nysgerrighed. Nogen at spejle sig i. Hvor kommer min store næse fra, den type ting. Og jeg tænker, at når jeg har haft de tanker som adoptivbarn, så må de ligne dem, donorbørn har, siger han.
I dag tillader lovgivningen ikke, at Jacob Hasle Nielsen bliver bekendt med sit donornummer. Og det er han ikke tilfreds med.
- Det har jeg det rigtig skidt med. Vi taler altid så meget om barnets tarv, det er sådan et ord, vi godt kan lide at bruge. Men hvad er det egentlig? Min klare opfattelse er, at i denne her sammenhæng, har børnene brug for åbenhed. Og så irriterer det mig bare i al almindelighed, at politikerne skal bestemme, hvad jeg må vide om mig selv, siger han.
Mangler et spejl
Men det er ikke kun vigtigt for donorer at kende deres donornummer. For børnene er det mindst lige så vigtigt at vide, hvor de kommer fra.
Med i studiet var også 18-årige Helle Roager og hendes mor Anita, som medvirker i dokumentaren. For Helle har den manglende viden om sin biologiske far bevirket, at hun altid har følt, at hun manglede noget.
- Jeg føler, jeg mangler en at spejle mig i. Jeg har nogle gener et andet sted fra, som jeg ikke rigtig kan sætte i perspektiv med mine søskende. Jeg mangler en at snakke med om de her ting, og finde ud af, hvorfor jeg føler som jeg gør nogle gange, siger hun.
Svar giver ro
Skulle et donorbarn en dag melde sig på banen, vil Jacob Hasle Nielsen meget gerne tale med dem, eller svare på spørgsmål. Dog nærer han ikke noget ønske om at være en faderfigur.
- Jeg tilbyder ikke at være far for nogen som helst. Far er en ærestitel, man får, når man har været der gennem hele livet. Den mand, der adopterede mig, er min far. Sådan er det. Og man bliver ikke far af at have leveret sæd til et barn. Men jeg vil gerne mødes, jeg vil gerne besvare spørgsmål eller drikke en kop kaffe, siger han.
Spørger man Helle Roager, har åbenheden stor betydning. Det er nemlig nu lykkedes hende at finde en halvsøster på Facebook. Og det har givet hende det stykke af puslespillet, som hun har manglet.
- Jeg har bare fået en masse ro. Jeg tænker ikke så meget over det mere. Selvfølgelig er det stadig interessant, om jeg kan finde flere søskende, men det har virkelig givet meget. Det er den halvdel, jeg har manglet, siger hun.