Lone og Camilla fra Donorbørn: Sådan går det i dag

Du kan se 'Donorbørn' på TV 2 PLAY.

I dokumentaren 'Donorbørn' giver både forældre og donorbørn et indblik i, hvilke konsekvenser det kan have, når børn kommer til verden ved hjælp af teknologi.

Lone Søgaard fortæller, hvordan det er at være mor til en datter, der har arvet en sygdom fra en anonym sæddonor.

Camilla Høgedal, der i dag er 20 år, fortæller, hvordan det er selv at have arvet en kronisk sygdom fra en donor, hun heller aldrig kommer til at kende identiteten af.

Begge kæmper de samtidig med at finde frem til de oplysninger, som de har brug for eller interesse i.

Derfor bunder deres motivation for at være med og lade andre komme tæt på også i et ønske om at ændre på systemet. At sørge for, at donorforældre kan stole på dem, der på den ene eller anden måde hjælper dem til at kunne få børn.

- Det er en kamp at hive oplysninger ud af systemet. Jeg undrer mig virkelig over, at systemet er, som det er, og hvis vores historie kan være med til at gøre, at tingene bliver forbedret, har det været det hele værd. Det her handler ikke kun om, at vi har fået et sygt barn, det handler om det principielle, siger Lone Søgaard.

Kan trække vejret igen

For hendes families vedkommende har dokumentaren været med til at flytte fokus. Dokumentaren beskriver ikke kun en kamp mod et system, den beskriver også de bekymringer og tanker, der følger med, når man har et sygt barn.

- Jeg har nu i tre år koncentreret mig om dokumentation, aktindsigter og svar fra Sundhedsstyrelsen. Jeg har i den periode ført meget en sag i stedet for at være mor. I dokumentaren ser man en Lone, der viser følelser, og dem har jeg ellers haft pakket godt af vejen. Det har åbenbart været min overlevelsesstrategi, siger hun.

I dokumentaren fortæller Lone Søgaard, hvordan hun føler, at hun konstant går rundt med hovedet under vand og holder vejret. Den følelse er forsvundet, selv om kampen mod systemet og retssagen mod sædbanken fortsat kører på sidelinjen.

- Nu føler jeg, at jeg faktisk trækker luft ind. Nok må være nok. Jeg vil gerne koncentrere mig om at være en mor, der er nærværende, siger hun.

En stopper for missionen

Ligesom Lone Søgaards datter har Camilla Høgedal arvet en kronisk sygdom fra sin sæddonor.

Ved et tilfælde blev hun kontaktet af en pige med samme donornummer som hende, der havde arvet sygdommen MEN1, og som opfordrede hende til at blive testet.

Camilla Høgedal vil gerne hjælpe andre halvsøskende ved at fortælle dem om risikoen, så de også kan blive testet.

- Jeg havde håbet at finde frem til så mange halvsøskende som muligt, så vi kunne informere dem om, at de kan have arvet den her sygdom. Men vi var lidt på bar bund og vidste ikke rigtig, hvordan vi skulle gøre, siger hun.

I dokumentaren kontakter Camilla Høgedal og hendes familie både sædbanken og Sundhedsstyrelsen, men de kan ikke få de oplysninger, de har brug for. Derfor blev der sat en stopper for deres mission.

- Det er irriterende og frustrerende, for vi har prøvet alle mulige veje og brugt lang tid på det. Og vores hensigt har jo kun været god, siger hun.

Hun håber, at det at hun stiller op i offentligheden i stedet kan medvirke til, at hendes potentielle halvsøskende får besked. Hun er allerede blevet kontaktet af en dreng, der har samme donornummer som hende.

- Jeg synes også, det kunne være sjovt at møde flere halvsøskende, men jeg vil ikke pådutte dem, at vi skal have noget med hinanden at gøre. Jeg vil bare gerne have, at de ved det, mere behøver de ikke at tage stilling til, siger hun.