TV

Drama på første vagt: Mand vil skydes af politi

TV 2 følger en flok politielever igennem deres uddannelse i det nye program ’Politiskolen’, og eleven Ivan oplever lidt af hvert på sin første vagt.

Du kan se de første to afsnit af Politiskolen på TV 2 PLAY her

Der er mange ting, man skal lære som nystartet politielev, for eksempel hvordan man holder en pistol, hvordan man afværger et knivoverfald og hvordan man taler en psykisk syg ned.

Det finder man ud af, når man ser TV 2’s nye program ’Politiskolen’, der sendes første gang mandag kl. 22.40. Her følger man en flok nystartede politielever igennem deres uddannelse, blandt andet får vi lov at tage med Ivan ud på sin første vagt i Gentofte.

Suicide by cop

Og der går ikke længe før han og hans makker bliver kaldt ud til en situation, der kan gå hen og blive rigtig farlig – en såkaldt ’suicide by cop’-situation, hvor en bevæbnet og psykisk syg mand forsøger at provokere politiet og få dem til at skyde sig.

Det er et amerikansk fænomen, der er begyndt at sprede sig til Danmark, og det bliver en af de opgaver Ivan skal ud på, på sin første vagt.

Se hvordan situationen forløbet, når programmet sendes i aften kl. 22.40.