TV

Top 5: Her er årets mest sete nyhedsklip

Hvad enten du bruger tv2.dk, TV 2 News, Go’morgen og Go’aften Danmark, 19-Nyhederne eller 22Skammelsen, er der rig mulighed for at få dit nyhedsbehov dækket på TV 2.

Det gør rigtig mange danskere, og på tv2.dk har vi samlet årets fem mest sete nyhedsklip fra de forskellige nyhedsudsendelser.

Listen tæller blandt andet nyhedsklip fra TV 2 News-programmerne Presselogen og Kulturen på News, samt en debat fra Go’morgen Danmark.

Nummer 1: Falktoft afbryder Knudsen: Det er så kedeligt

Det gik hedt for sig i Presselogen på TV 2 NEWS, da DR’s spareplan blev diskuteret. Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, har længe været kritisk over for ungdomskanalerne DR og især P3, og kritikken blev for meget for radioværten Peter Falktoft.

Jøden til TV 2-vært: Ro på, homie

Michael Mühlebach Christiansen, bedre kendt som Jøden, var gæst i Kulturen på News, hvor han beroligede TV 2 News-vært Jesper Zølck, der stillede spørgsmål til historien om, at fire musikfestivaler har valgt at boykotte to bookingbureauer.

Skybrud rammer København: Se bus i alvorlige problemer

I august blev København ramt af et voldsomt skybrud, som skabte oversvømmelser flere steder. På tv2.dk viste vi en video, der var blevet optaget ved Lyngbyvejen nær Ryparken, hvor en bus valgte at passere en bilist, der var godt fanget i vandmasserne.

Jensen mod Jensen: Debat om dommen

Jensens Bøfhus kom i massiv modvind, især på de sociale medier, efter restauranten fik medhold i, at Jensens Fiskerestaurants navn ligger for tæt op ad bøfkædens, så Jacob Jensen blev nødt til at ændre navnet på sin restaurant. Palle og Jacob Jensen mødtes til debat i Go’morgen Danmark i september.

Danske læger har knækket børns fedme-kurve

Kristian Ring-Hansen Holt, der er reporter på TV 2 News, blev i november sendt ud til Holbæk Sygehus’ børneafdeling, hvor han lavede et interview med Jens-Christian Holm, der er overlæge i pædiatri. Børneafdelingen har fundet opskriften på, hvordan man knækker koden til børn ukontrollerede fedme