TV

Emma om skoleskift: Jeg har ikke haft det så godt

Emma fra 'Årgang 0' har haft det svært med den nye syvendeklasse, hun er kommet i. Det fortæller hun om i tirsdagens afsnit af 'Årgang 0'. 

Du kan se 'Årgang 0' på TV 2 PLAY her. 

År 2014 har ikke været et helt let år for Emma fra 'Årgang 0'. I syvende klasse rykkede hun og flere af klassekammeraterne fra hinanden, da hun begyndte på Tarms Skoles overbygning, og det betød, at hun skulle starte i en helt ny 7. klasse. Og det har vist sig at være en rigtig stor udfordring. 

- Jeg har ikke haft det så godt, fortæller Emma, da hun bliver spurgt om, hvordan hun har haft det, det sidste stykke tid. 

Blevet svimmel og døjet med hovedpine

Og derhjemme har forældrene, Lene og Poul Erik, været bekymrede over, at deres eller normalt glade datter lige pludselig begyndte at få det skidt.

- Det sidste halve år har været lidt hårdt for Emma. Hun har haft det svært med skoleskiftet, og har haft lang periode, hvor hun har døjet med hovedpine og svimmelhed. Hun gad ikke engang høre musik, og når Emma ikke gider at høre musik, så har hun det virkelig dårligt, fortæller Emmas mor Lene.

Heldigvis har forældrene talt med Emma om, hvordan hun kan få det bedre og lidt lettere i skolen, det fortæller de mere om i programmet, der bliver vist på TV 2 kl. 20 i aften.