TV

Ildsluger-Alice vender tilbage som stripper

Se 'Danmark har talent' på TV 2 Play

33-årige Alice Oppelstrup fra Aars vakte stor opsigt, da hun ved sin audition i august optrådte i meget lette gevandter som eksotisk ildsluger.

Som hun lovede dengang, har hun i "Udvælgelsen" valgt at vise "endnu mere bar hud", når hun vender tilbage som burlesque-danser med kunstnernavnet Cha Cha.

"Jeg har strippet i mange år, men synes, at der skal mere historiefortælling ind over, og det er burlesque i hvert fald også", lover Alice alias Cha Cha, før hun kaster sig ud i sin optræden.

Laver "propeller" med brysterne

Der er da heller ikke overladt meget til fantasien, da den 33-årige danselærer fra Aars begynder på sit vovede stripnummer.

Til stor fornøjelse for især dommerpanelets yngste medlem, 23-årige TopGunn, slutter Cha Cha af med at lave "propeller" med sine bryster ved at få to lange frynser på brystvorterne til at dreje rundt.

"Jeg havde ikke behøvet det sidste," konstaterer Jarl Friis-Mikkelsen og hentyder til bryst-propellerne, hvortil TopGunn tilføjer meget bestemt:

"Jo, det havde jeg!".

Hvordan Alice Oppelstrup klarer sig som burlesque-danser, afgøres i lørdagens program, hvor hun sammen med fire andre deltagere i Varieté-kategorien kæmper om én plads i live-programmerne.

Se "Udvælgelsen" i 'Danmark har talent' lørdag d. 17. januar kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play

Sådan vises 'Danmark har talent' på TV 2

AUDITION-PROGAMMER:

'Danmark har talent' indledes med fire audition-programmer, hvor dommerpanelet præsenteres for ca. 200 forskellige acts i Falkonér Centret i København. Programmerne sendes fra 29. december 2014 til 10. januar 2015.

UDVÆLGELSEN:

I det femte program udvælger dommerpanelet de 28 acts, som går videre til live-programmerne. Fire acts er allerede sendt direkte videre via de fire dommeres individuelle tryk "den gyldne knap". Programmet sendes 17. januar.

LIVE-PROGRAMMER:

  • I syv live-programmer indsnævres feltet af talenter løbende frem til den store finale.
  • De FIRE KVARTFINALER, hvor der i hvert program udvælges tre talenter ud af syv, sendes 24. januar, 31. januar, 7. februar og 14. februar.
  • De TO SEMIFINALER, hvor der i hvert program udvælges tre talenter ud af seks, vises 21. februar og 28. februar.
  • I FINALEN optræder syv acts, heriblandt et wildcard, og den endelige vinder kåres. Finalen sendes 7. marts.