'Vikingerne kommer': Derfor er britiske kvinder så vilde med dansk donorsæd
Se 'Vikingerne kommer' på TV 2 Play mandag kl. 20.00
Gennem årtier har Danmark været verdenskendt for en blomstrende eksport af bacon, øl og LEGO. Men i de senere år har endnu en dansk eksportvare været i eksplosiv vækst, nemlig donorsæd.
Særligt i Storbritannien er kvinderne vilde efter at købe dansk sæd på nettet, og det skyldes blandt andet, at de kan finde flere oplysninger om de danske sæddonorer end de britiske.
- Vil man købe sæd her (i Storbritannien, red.), får man kun at vide, at det er en mand med brunt hår. I Danmark får man billeder og et lille brev, han har skrevet om sig selv, lyder det fra det lesbiske par Kel og Anna i dokumentaren 'Vikingerne kommer'. Se videoklip øverst.
Som at købe cd'er på Amazon
For de britiske kvinder er den danske sædbank Cryos, som i øvrigt er verdens største af slagsen, det rene slaraffenland.
Her kan de nemlig vælge mellem ca. 450 sæddonorer, hvoraf flere og flere er registreret som ikke-anonymeog dermed præsenterer sig med bådefamiliebaggrund, arbejde, uddannelse, lydoptagelse af stemmen og billeder af sig selv som baby. Og sæden kan købes via nettet og leveres direkte til døren.
- Butikken har alt, hvad vi skal bruge. Det er som at købe cd'er på Amazon, siger Kel og Anna, der i programmet køber en portion donorsæd fra Cryos til 460 britiske pund, dvs. ca. 4500 kroner, og senere forsøger sig med en hjemme-insemination.
Omkring 3-4000 "vikingebørn" i Storbritannien
Årsagen til den stærkt stigende interesse for dansk donorsæd blandt britiske kvinder og par skal bl.a. findes i, at det for nogle år siden blev forbudt i Storbritannien at donere sæd anonymt, hvilket førte til at voldsomt fald i antallet af britiske sæddonorer.
Også i en lang række andre lande, deriblandt vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland, er der lignende restriktioner. I Tyskland er det desuden forbudt at benytte sig af en sæddonor, hvis man er enlig eller i et homoseksuelt forhold. Det betyder, at mange udenlandske kvinder tager til Danmark for at blive insemineret på en dansk klinik.
Hos Cryos vurderer man, at der alene i Storbritannien er 3-4000 børn, der er blevet til ved hjælp af dansk donorsæd.
Ikke-anonyme sæddonorer kan kontaktes af deres børn
Når en mand lader sig registrere som ikke-anonym sæddonor, giver han samtidig tilladelse til, at hans kommende børn må tage kontakt til ham, når de er blevet 18 år gamle.
Og da én dansk sæddonor sagtens kan være far til omkring 100 børn, kan han risikere at blive opsøgt af en hel stribe voksne briter, som er nysgerrige efter at lære deres fædrende ophav i Danmark at kende.
- Endnu har vi ingen erfaringer med sådan et møde mellem et sæddonor-barn og dets biologiske far, for det var først i 2006, at vi indførte muligheden for at melde sig som ikke-anonym sæddonor, siger direktøren for Cryos, Ole Schou, til tv2.dk.
Kun hver fjerde inseminering giver bonus
Selv om den danske donorsæd er populær og kendt for at være af en god kvalitet, er det langt fra alle kvinder, der får et barn ud af at lade sig inseminere med donorsæden.
I 'Vikingerne kommer' afsløres det nemlig, at kun omkring 25 procent af insemineringerne er succesfulde. Det betyder, at det kan gå hen og blive en både dyr og følelsesmæssigt opslidende proces for de britiske kvinder at blive gravid via "vikingesæd".
En af kvinderne i dokumentaren har eksempelvis brugt over 720.000 kroner på behandlinger og rejseudgifter til Danmark, før det lykkes hende at få et barn. Og det er ikke usædvanligt ifølge instruktøren bag dokumentaren, Sue Bourne:
- En af årsagerne til, at så mange bliver ved og ved, er, at de ikke kan stoppe igen, når de først har åbnet for drømmen om en baby, siger Sue Bourne til Daily Mail.