TV

I praktik: Rachel interviewer Kandis-Johnny og konen

Rachel har en stor drøm om at blive journalist, og i sommerferien får hun lov at prøve kræfter med faget, da hun kommer i praktik på Billed Bladet. 

Når man bliver 14 år, er man allerede begyndt at tænke over, hvad man gerne vil arbejde som, når man engang bliver voksen. Det har både Stephanie, Emma, Christian og Rachel fra 'Årgang 0' gjort. 

Læs også: Quiz: Hvor meget ved du om Årgang 0? 

Rachel har længe haft en drøm om at blive journalist, men ved endnu ikke helt, om hun vil være udenrigskorrespondent som sit store idol Ulla Terkelsen, eller om hun vil være underholdningsjournalist. 

Det sidste får hun lov at prøve kræfter med, da hun kommer i en uges praktik på Billed Bladet, som man kan følge i tirsdagens afsnit, der bliver vist kl. 20 på TV 2. 

Læs også:Rachel: Jeg er blevet mere moden og udadvendt 

Her skal hun blandt andet interviewe Kandis-forsangeren Johnny Hansen og hans kone Gitte, der netop er blevet gift. 

Rachels mor har dog lidt svært ved at vænne sig til tanken om, at hendes datter vil være journalist. Hvad det skyldes, kan du se i klippet ovenfor.