TV

Dybvad: Sidney Lee er ikke medvært - han er modvært

Du kan se Dybvaaaaad! – Reality Award Special på TV 2 Play.

Den danske komiker Tobias Dybvad er i øjeblikket på tour med sit nye onemanshow. Men chancen for at gøre grin med årets Se & Hør Reality Award kunne han ikke modstå. Derfor besluttede han sig for at lave en Dybvaaaaad-special, som kun omhandler Se & Hør Reality Award, der fandt sted den 13. januar 2015.

Dybvaaaaad! - Reality Award Special bliver vist mandag aften kl. 22.20 på TV 2 Zulu.

Tobias Dybvad har udvalgt sjove episoder fra den store aften, hvor de danske realitystjerner var samlet for at uddele awards til et vanvittigt show, der blev styret af de tre værter Anne Kejser, Sidney Lee og Gustav Salinas.

Dybvad viser flere klip fra showet – blandt andet af Sidney Lee, der på den røde løber udstråler stor selvtillid, da han bliver spurgt, hvorvidt han er nervøs.

- Det ligger bare ikke til mig at være nervøs. Jeg har faktisk været på scenen før foran 1 milliard mennesker, lyder det selvsikkert fra Sidney Lee.

Men Tobias Dybvad mener ikke, at Sidney Lee har helt styr på værtsrollen. Og det fører til flere jokes fra den danske komiker.

- Sidney Lee er jo ikke medvært, han er modvært, lyder det fra Tobias Dybvad, mens publikum griner højt fra salen.

Du kan se hele programmet på TV 2 Play.

Se mere på TV 2 PLAY

Den danske komiker Tobias Dybvad underholder om alt inden for tv- og realityverdenen. 

Programmerne med Tobias Dybvad kan ses på TV 2 Zulu og TV 2 PLAY.

Se 'Dybvaaaaad' på TV 2 PLAY her