TV

Fraklip: Scener fra Badehotellet, du ikke har set før

Se de fulde afsnit af Badehotellet på TV 2 PLAY. 

TV 2’s dramaserie Badehotellet er en seer-succes.

Første sæson af den populære serie, der handler om livet på et vestjysk badehotel, blev i gennemsnit fulgt af 1.5 millioner seere sidste forår.

Dramaet udspænder sig imellem og omkring de ansatte og de rige københavnergæster på Andersens Badehotel ved Vesterhavet i slutningen af 1920’erne, hvor den unge stuepige Fie (Rosalinde Mynster) er ansat.

Nu er serien tilbage, og det er seerne også.

Anden sæson havde premiere i januar, og selvom anmelderne ikke var imponerede, så trak Badehotellet alligevel 1.339.000 danskere ind foran fjernsynet.

Det er dog ikke alle klip, der kommer med i de endelige afsnit af Badehotellet.

Her er et smugkig på nogle af de scener, som seerne er gået glip af. 

Se blandt andet en samtale mellem badehotelfruen Molly Andersen (spillet af Bodil Jørgensen) og stuepigen Fie.

I klippet herunder bliver Fie sat på arbejde af den skrappe Fru Fjeldsø:

Og her får Fie en god nyhed om sin kæreste Morten.

Hemmeligheder og problemer lurer forude i det her klip, hvor Fie og Fru Andersen tager en alvorlig snak.

Og her sladrer Edith om en af gæsterne på Badehotellet, mens hende og Ida klæder om.

Se de fulde afsnit af Badehotellet på TV 2 PLAY. 

Hvem er hvem?

  • Stuepigen Fie bliver spillet af Rosalinde Mynster og er en af de centrale figurer i Badehotellet.
  • Morten Enevoldsen er Fies kæreste og bliver spillet af Morten Hemmingsen. 
  • Amanda Madsen (Amalie Dollerup) er grosserer Madsens datter og gæst på hotellet. 
  • Molly Andersen (Bodil Jørgensen) er badehotelfrue og styrer køkkenet og stuepigerne.