Danmark har talent: Stine Bramsen optræder med ny single

Se 'Danmark har talent' på TV 2 PLAY

Seks semifinalister kæmper her til aften i ’Danmark har talent’ om at gå hele vejen til finalen, der løber af stablen den 7. marts.

I første semifinale gælder det den 11-årige sanger Ainda Maref, danseduoen Nini Brothers, bugtaleren Peter Nørgaard, poledanceren Magnus Labbe, varietégruppen Dennis Agerblad Band og dansegruppen Vuvuzela Kidz, der dyster om tre pladser i finalen.

Den forhenværende Alphabeat-sanger Stine Bramsen lagde også vejen forbi semifinalen for at præsentere sin nye single "Karmatown". 

I videoen øverst i artiklen kan du se Stine Bramsens optræden.

Se 'Danmark har talent' på TV 2 PLAY

Sådan vises 'Danmark har talent' på TV 2

AUDITION-PROGAMMER:

'Danmark har talent' indledes med fire audition-programmer, hvor dommerpanelet præsenteres for ca. 200 forskellige acts i Falkonér Centret i København. Programmerne sendes fra 29. december 2014 til 10. januar 2015.

UDVÆLGELSEN:

I det femte program udvælger dommerpanelet de 28 acts, som går videre til live-programmerne. Fire acts er allerede sendt direkte videre via de fire dommeres individuelle tryk "den gyldne knap". Programmet sendes 17. januar.

LIVE-PROGRAMMER:

  • I syv live-programmer indsnævres feltet af talenter løbende frem til den store finale.
  • De FIRE KVARTFINALER, hvor der i hvert program udvælges tre talenter ud af syv, sendes 24. januar, 31. januar, 7. februar og 14. februar.
  • De TO SEMIFINALER, hvor der i hvert program udvælges tre talenter ud af seks, vises 21. februar og 28. februar.
  • I FINALEN optræder syv acts, heriblandt et wildcard, og den endelige vinder kåres. Finalen sendes 7. marts.