Ronaldo skubber Shakira af tronen på Facebook
Den sydamerikanske sangerinde Shakira havde i et stykke tid været dronningen af Facebook. Hun havde sat sig solidt på rekorden over den kendis med flest likes på det kendte sociale medie.
Det var dog lige indtil, at Cristiano Ronaldo overhalede hende den 14. marts 2015 og blev den uofficielle konge af Facebook.
Med sine cirka 107.104.000 følgere, har den kendte fodboldspiller fået et lille forspring over Shakira og har overtaget pladsen som den kendis med flest tommelfingrer på Facebook.
Med denne milepæl udbygger han også føringen over for sine kolleger.
Lionel Messi har for eksempel cirka 78 millioner likes, mens David Beckham har cirka 52 millioner.
Derudover er Ronaldo også den atlet der har flest følgere på Twitter.