TV

Ond joke? Pige bilder sin mor ind hun er gravid

Du kan se 'Det alt for store Linda P-show' på TV 2 PLAY .

I tv-programmet ’Det alt for store Linda P-show’, der bliver vist på TV 2 ZULU hver mandag kl. 20:45, har værten Linda P. bedt seerne dele deres hjemmevideoer - de såkaldte 'pranks’ - på programmets facebook side.

Det har en teenagepige ved navn Frederikke gjort. I video-pranken bilder hun sin mor ind, at hun er blevet gravid.

 - Jeg har fundet ud af, hvorfor jeg ikke har fået min menstruation. Jeg har en kæreste, der er 36, og jeg er rigtig glad for ham, mor. Han hedder Peter og sender mig smileyer og sjove dyr, siger Frederikke og fortsætter løgnen:

 - Jeg er ligeglad med min fremtid, og alt det jeg gerne vil, mor. Jeg vil bare have det her barn med ham.

Den plan er Frederikkes mor slet ikke med på.

 - Det får du fandme ikke – det skal da fjernes, Frederikke!, siger den chokerede mor.

Men så kan Frederikke heller ikke holde masken længere og fortæller moderen, at det er en prank lavet til Linda P. Moderen reagerer prompte med at spurte hen mod den storgrinende Frederikke, inden videoen stopper.

Du kan se hele klippet fra 'Det alt for store Linda P-show' øverst i artiklen.

Se mere på TV 2 PLAY

Du kan se Det alt for store Linda P.-show på TV 2 PLAY nu

Et joke-talk-sketch - og alt mulig andet-show

Linda P. - et af Danmarks sjoveste mennesker - har nu sit eget talk-sing-joke-sketch-show på TV 2 Zulu.

Hun lægger hårdt fra land med standup, dukketeater, quiz og musik, altimens Anders Grau viser sin sande værdi som tv-vært.