TV

Her er godset, der aldrig kommer til salg

Du kan se ”Huse, der aldrig kommer til salg” på TV 2 FRI og TV 2 PLAY

I syvende afsnit af ’Huse, der aldrig kommer til salg’ er Pernille Sams taget til Kerteminde, hvor hun besøger godsejerparret Rudolf og Vini Juel på Lundsgaard Gods.

Rudolf Juel nedstammer fra Niels Juel, der er en af danmarkshistoriens største søhelte. Niels Juel var admiral i den danske flåde under den skånske krig, hvor han vandt en afgørende sejr over svenskerne i 1677.

I 1747 byggede barnebarnet Jens Juel Lundsgaard Gods, der siden da har været i familien Juels varetægt. Og som kun fireårig arvede Rudolf Juel halvdelen af godset.

De sidste tre år har godset været under renovering, og det nyder godsejerparret nu godt af. Men det er ikke langt fra et let arbejde at drive et gods.

- Det er et hårdt job. Jeg har ikke siddet ned i 23 år, da man aldrig rigtig har fri, lyder det fra Vini Juel.

- Men det er absolut det hele værd. Vi har en frihed, og vi bestemmer over os selv. Vi har verdens bedste job, siger Rudolf Juel.

Besøg hos ’Kongen af Orø’

Efter besøget i Kerteminde tager Pernille Sams videre til Orø, hvor hun besøger Ole Nielsen, ’Kongen af Orø’.

Ole Nielsens familie har siden 1858 boet på slægtsgården, Brønsøgaard - der således heller aldrig kommer til salg.

Du kan høre mere om de to huse, der aldrig bliver til salg og se deres huse i ”Huse, der aldrig kommer til salg” torsdag aften klokken 20.40 på TV 2 Fri.

Du kan se ”Huse, der aldrig kommer til salg” på TV 2 PLAY her

Huse der aldrig kommer til salg

Tag med en af Danmarks mest erfarne liebhavermæglere, Pernille Sams, rundt i Danmark, når hun for første gang bliver inviteret indenfor i de mest vidunderlige huse, der aldrig kommer til salg og får historien bag de mennesker, som ejer husene.