TV

Prins Henrik i appel til danskerne

Fredag aften dukker prins Henrik op på skærmen på TV 2. Prinsgemalen har nemlig en helt særlig appel til danskerne.

Den kommende uge står i genbrugens tegn, når Røde Kors og TV 2 sammen siger ’Smid tøjet Danmark’ og opfordrer danskerne til at donere deres aflagte tøj til Røde Kors. Genbrugsugen skydes i gang fredag aften med et særligt "kick off"-program på TV 2 kl. 20 med Mikkel Kryger som vært.

Læs også: TV 2-vært: Jeg troede, fattige børn gik rundt i mit tøj

I løbet af programmet dukker prins Henrik op på skærmen. Som protektor for Røde Kors opfordrer han nemlig også danskerne til at deltage i "Danmarkshistoriens største tøjindsamling". Se klippet med Prinsgemalen i aftenens program.

Her på tv2.dk har vi fået et eksklusivt fraklip fra interviewet med prins Henrik, hvor han taler om sit syn på genbrug. Se klippet ovenfor.

Se kortet: Her kan du aflevere dit genbrugstøj

Prins Henrik har de seneste uger været ude i lidt af et stormvejr, efter han først meldte afbud til fejringen af dronning Margrethes 75-års fødselsdag og dagen efter den store dag så tog på ferie til Venedig. Men nu er Prinsgemalen altså tilbage i Danmark og har igen taget hul på sine officielle pligter. 

Således overrækker han fredag aften en pris ved Malko-konkurrencen i DR’s koncerthus, og fra på tirsdag, den 5. maj, tager han sammen med dronning Margrethe på sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.

Se ’Smid tøjet Danmark – kick off’ på TV 2 fredag aften kl. 20 og husk så at donere dit gamle, aflagte tøj i den kommende uge hos enten Røde Kors eller dit nærmeste COOP-supermarked.

Læs mere om ’Smid tøjet Danmark’ hos Røde Kors

Smid tøjet og vind

Konkurrence: Vind gavekort på 50.000 kroner