Test dig selv: Hvor længe kan du holde koncentrationen?

Tror du selv, at du sagtens kan læse eller skrive en besked på mobilen, mens du fører en samtale eller ser nyhederne på tv – uden at miste opmærksomheden vel at mærke?

Sandheden er, at det er de færreste, som kan holde koncentrationen i mere end få sekunder. En ny undersøgelse foretaget af Microsoft har vist, at folks ’attention span’ (opmærksomheds-evne) ligger på otte sekunder. Det vil sige et sekund under den koncentrationsevne, som en guldfisk har.

Men her  har du muligheden for at teste dine egne opmærksomheds-evner. Vi har fundet et klip frem fra Go’ aften Danmark-arkivet, hvor der sidste år blev lavet et eksperiment, som du også kan deltage i.

Når du ser videoen, vil du blive præsenteret for en tekst, som du skal læse. Imens vil en anden tekst blive læst op for dig. Testen går ud på at, hvor du længe du kan holde koncentrationen uden at miste overblikket over, hvad du læser og hører.

Et lille ur kører nederst i hjørnet, så du kan tid på, hvor længe du holder koncentrationen på begge dele.

- Du kan ikke have begge dele i hovedet på en gang. Der kommer simpelthen en flaskehals i hjernen, og du ender med kun at koncentrere dig om én af tingene ad gangen. Det der typisk sker, er man ender med at fokusere på det, man synes er mest interessant, mens det andet glider ind som baggrundsstøj, siger psykolog Anders Colding-Jørgensen i indslaget.