TV

Høj cigarføring og lommefilosofi - her er de sejeste detektiver på tv

Se 'Serieland' på TV 2 PLAY

Matthew McConaugheys karakter i ’True Detective’, Rust Cohle, er ifølge Frederik Dirks Gottlieb fra ’Serieland’ indbegrebet af den fyr, andre fyre gerne vil være.

- Han er badass, han er cool og han ser godt ud. Integritet betyder alt for ham og at opklare forbrydelser er det liv, han lever. Jeg tror, at det er derfor, han altid ser smadret og tømmermændsramt ud. Han er en plaget mand - men på en cool måde.

I ugens program udnævner Frederik og Kasper Lundberg de sejeste kriminaldetektiver. Altså ikke nødvendigvis dem, der er bedst til deres arbejde, men de efterforskere, de to værter allerbedst kan lide at se opklare mysterier.

- Matthew McConaughey er pænt sej, istemmer Kasper, der samtidig pointerer, at det vel egentlig også var netop rollen i ’True Detective’, som satte en fed streg under ”The McConaissance”.

Du kan se hele toplisten i videoen øverst i artiklen og komme med dine egne bud på seje detektiver på Facebook-siden for 'Serieland'.

Se 'Serieland' på TV 2 PLAY

Serieland

  • Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb er værter for TV2 Plays tv-magasin 'Serieland', hvor de hver uge anmelder og diskuterer de danske streamingtjenesters nye store serier.
  • Kasper er uddannet i Journalistik og Litteraturvidenskab og har skrevet om film for Information, Filmmagasinet Ekko og netmagasinet Atlas.

  • Frederik er kandidat fra RUC i Kommunikation og Virksomhedsstudier og arbejder som producer på Super16 og hos Mastiff.

  •  Se 'Serieland' på TV 2 PLAY