Bæverskrab og quiz: Husker du Mandagschancen?
Her kan du se et tilbageblik fra et af de mest populære TV 2-programmer i 90’erne - Mandagschancen.
Programmet kørte i fem år fra 1995-2000 og blev styret med hård hånd af henholdsvis Peter Kjær, Anders Stahlschmidt, Kamilla Gregersen og Hans Pilgaard.
De stod i spidsen for quizprogrammet, hvor et par heldige seere kunne komme ind og skrabe sig til en pengegevinst på et forvokset skrabelod, der blev skrabet frit med en forgyldt bæverhale.
Nu afdøde Kamilla Gregersen var en populær vært i 90’erne, hvor hun også stod i spidsen for et andet populært TV 2 Program - nemlig Den Store Klassefest.
I klippet øverst i artiklen kan du opleve hende på den anden side af værtspladsen, hvor hun fortæller sin afløser, Hans Pilgaard, om den sjoveste intro, hun var med til at lave på programmet.
- Vi lavede en historie, der hed Guldlok og de tre bjørne, der blev til bulldog og de tre ørne. Den synes jeg, var meget Monty Phyton-agtig, lød det fra Kamilla Gregersen.