Potalivo: Ubehageligt at se vores træning - nu er jeg stolt

Se 'Vild med dans' på TV 2 PLAY

Sjældent har man set en nydanser i 'Vild med dans' være så lettet efter sin første tur på dansegulvet, som det var tilfældet med skuespillerinden Stephania Potalivo fredag aften.

Efter en elegant vals sammen med partneren Morten Kjeldgaard kunne den 28-årige 'SJIT Happens'-skuespillerinde næsten ikke tale. Men det lykkedes hende at få samling på sig selv og tage imod masser af roser fra dommerpanelet og hele 16 point og dermed en andenplads i premiereprogrammet.

Har gennemgået en kæmpe udvikling

Da TV 2 efter programmets afslutning talte med den selverklærede store 'Vild med dans'-fan, var hun da også stadig meget berørt af aftenen.

- Det er ikke gået helt op for mig endnu det hele. Det har været en kæmpeoplevelse, og jeg har virkelig nydt det. Jeg nød virkelig at danse derinde, og det var det allervigtigste, for Gud, hvor var jeg nervøs, sagde hun til TV 2, mens en storsmilende Morten Kjeldgaard supplerede:

Læs også: Se alle billederne fra program 1

- Forleden så vi videoer fra nogle af vores første træningstimer, og det var ubehageligt. Der er sket en kæmpe udvikling, og jeg er mega stolt og imponeret, sagde han om Stephania Potalivo.

Fredag aften var det kun sanger James Sampson og hans partner Mie Moltke, der opnåede flere point end Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard – nemlig hele 20 point.

Læs også: Overvældet James Sampson om førsteplads: Jeg husker ingenting

I videoen øverst kan du se, hvilken taktik Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard har tænkt sig at lægge for træningen den kommende uge, så de næste fredag kan komme helt til tops, og i videoen herunder kan du se parrets umiddelbare reaktion lige efter at have fået point af dommerne.

Dommernes point i program 1

  • James Sampson og Mie Moltke: 20 point
  • Stephania Potalivo og Morten Kjeldgaard 16 point
  • Søs Egelind og Mads Vad: 15 point
  • Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen: 12 point
  • John 'Faxe' Jensen og Karina Frimodt: 10 point
  • Patrick Berdino og Jenna Bagge: 10 point
  • Katrine Fruelund og Aslak Amtrup: 9 point
  • Karen Mukupa og Michael Olesen: 8 point
  • Sharin Foo og Frederik Nonnemann: 7 point
  • Chris Christoffersen og Luise Crone Dons: 6 point
  • Rasmus Jarlov og MIlle Funk: 4 point
  • Sami Darr og Patricia Tjørnelund: 4 point