TV

HJÆLP NU!: Køb Christophers specielle bukser på auktion

Som en del af indsamlingen til flygtningene i Syrien og nærområderne har en række kendte danskere valgt at bidrage på en helt særlig måde – nemlig ved at sætte noget personligt på auktion, hvor beløbene ubeskåret går til de udsatte krigsflygtninge.

Den danske popstjerne Christopher har blandt andet valgt at sætte et par helt specielle bukser til salg, et par unikke ’Just Junkie’-jeans, som han bar ved ZULU Awards sidste år, og som godt kan gå hen og give en lille budkrig. Vurderingsprisen ligger på 4000 kroner, men i skrivende stund lyder højeste bud på 300 kroner.

Christophers farverige bukser er dog ikke den eneste beklædningsdel, som du kan få fingre i. Duné-forsanger Mattias Kolstrup har – udover to koncertbilletter – valgt at smide sin karakteristiske røde læderjakke til salg. Og den skulle efter sigende være godt brugt og svedig, da Mattias Kolstrup bar den under hele Dunés forårsturné. Prisen er sat til 5000 kroner, og lige nu er der budt 350 kroner.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Er du ikke så meget til tøj, men mere til et godt grin, så kan du i stedet gå efter dit helt eget stand-up show med Tobias Dybvad, som sætter en halv time af til formålet. Vurderingen er sat til 25.000 kroner, og der er pt. budt 7.400 kroner.

Alle auktionerne foregår på Lauritz.com, og du kan finde dem her. Og netop fordi auktionerne er en del af en større velgørenhed til fordel for Syriens flygtninge, donerer Lauritz.com alle involverede salærer og gebyrer fra disse auktioner til det gode formål.

Det er endnu ikke alle de planlagte auktioner, der er sat i gang, men ud over de nævnte, kan du forvente følgende:

  • 100 billetter til Thomas Helmigs koncert
  • 1/2 times standup-show med Tobias Dybvad
  • En Hvem vil være Millionær -pakke med backstage og meet’n greet fra Hans Pilgaard
  • Fire billetter til Gallapremieren på Klovn Forever
  • Indspille en sang i Remees studie med en REACH-producer
  • To landsholdstrøjer med autograf fra Wiliam kvist
  • Shaka Loveless' guitar
  • Sarah Grünewalds Ole Yde-kjole fra VMD i fredags
  • Billetter til DAD-koncert
  • Billetter til Lars Hjortshøj-show

STØT med SMS, Swipp og MobilePay

SMS: Send HJÆLP til 1234. Pris 150,- (+alm. sms-takst)

Betal med Swipp/MobilePay: 50 60 20 12

Tjenesten udbydes af Hjælp Nu!, c/o Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, 1165 København K, tlf. 33 15 28 00