TV

Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen: Det er altså ret vildt

Se 'Vild med dans' på TV 2 PLAY

Fredag aften skal vi sige farvel til et par i årets udgave af ’Vild med dans’.

Undervejs i programmet kommer parrene lige efter dansene med deres umiddelbare reaktion på præstationen i tv2.dk's eksklusive confessionbox.

- Det er altså ret vildt, siger Ena Spottag efter en andenplads.

- Tænk på, hvilken uge vi har haft, siger Thomas Evers Poulsen.

- Gud ja, jeg har været syg hele ugen, siger Ena Spottag. 

I videoen øverst kan du se, hvad Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen sagde efter deres salsa.

Læs alt om årets 12 par ved at klikke på billederne herunder:

'Vild med dans'-parrene 2015

Chris & Luise

Chris & Luise

36-årige Chris Christoffersen slår 'Vild med dans'-rekord i det sekund, han træder ind på dansegulvet for første gang. Med en højde på hele 2,18 meter er han nemlig den højeste deltager, der nogensinde har deltaget i programmet.

Højden kommer Chris Christoffersen til gode, når han til daglig spiller i den aarhusianske basketballklub Bakken Bears. Syv gange har han sammen med klubben vundet DM i basketball, ligesom det også er blevet til fem pokaltitler. Tidligere har han spillet baskeball i både USA, Italien, Finland og Sverige.

Danseren, der skal holde styr de 2,18 meter muskelmasse, er 36-årige Luise Crone Dons. Hun har medvirket i 'Vild med dans' én gang tidligere, nemlig i 2009 hvor hun sammen med Aqua-musikeren René Dif opnåede en sjetteplads.

Følg Chris og Luise på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

Ena & Thomas

Ena & Thomas

30-årige Ena Spottag er uddannet skuespiller på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og har fået sit folkelige gennembrud som køkkenpigen Martha i TV 2-serien 'Badehotellet'.

I juni modtog Ena Spottag Reumerts Talentpris for sin rolle i teaterstykket 'Glasmenageriet' på Folketeatret.

Ena Spottag skal danse med 'Vild med dans'-veteranen Thomas Evers Poulsen, der vandt programmets første sæson sammen med skuespilleren Mia Lyhne.

Efter en sæson som dommer har den 37-årige danser siden danset med Annette Heick (7. plads), Lisbeth Østergaard (5. plads), Anne-Mette Rasmussen (4. plads), Pernille Højmark (3. plads), Christina Hembo (3. plads), Monica Christensen (9. plads), Mathilde Norholt (5. plads) og Astrid Krag (3. plads).

Følg Ena og Thomas på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

James & Mie

James & Mie

44-årige James Sampson blev kendt i hele Danmark, da han i 2001 vandt første sæson af DRs talentprogram 'Stjerne for en aften'. Efter sejren udgav han flere album, og i 2007 opnåede han en andenplads i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret 'Say You Love Me'.

I foråret 2015 medvirkede han i Tivolis opsætning af musicalen 'Dirty Dancing'.

James Sampson er havnet i trygge hænder hos en de mest erfarne 'Vild med dans'-dansere, nemlig 34-årige Mie Moltke.

Hun debuterede i programmets anden sæson, hvor hun opnåede en sjetteplads sammen med Peter Mygind, og har siden danset med Master Fatman (6. plads), Lai Yde (4. plads), Hans Pilgaard (5. plads), Sven-Ole Thorsen (10. plads), Michael Rasmussen (5. plads), Anders Krogh Jørgensen (8. plads), Mattias Hundebøll (9. plads) og Besir Zeciri (udgik efter program fem).

Følg James og Mie på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

John 'Faxe' & Karina

John 'Faxe' & Karina

50-årige John 'Faxe' Jensen er en af de mest betydningsfulde fodboldspillere i dansk fodboldhistorie.

Han debuterede på landsholdet i 1986 og blev året efter kåret som 'Årets fodboldspiller' herhjemme. Sit mest berømte mål scorede han i EM-finalen mod Tyskland i 1992, hvor han ramte bolden "lige i røven" og bragte Danmark foran 1-0. 

John 'Faxe' Jensen indstillede sin aktive karriere i 1999 og har siden arbejdet som træner. I 2000 førte han Herfølge Boldklub til tops i Superligaen og blev samme år kåret som 'Årets træner'. Siden har han fungeret som chef- og assistenttræner i forskellige klubber både herhjemme og i udlandet. I dag er han ansat som cheftræner i Fremad Amager, der spiller i 2. division.

Kvinden, der skal lære 'Faxes' fodboldben at danse, er 36-årige Karina Frimodt. Efter et års barsel er hun nu tilbage på dansegulvet, hvor hun skal forsøge at leve op til den andenplads, hun sammen med komikeren Uffe Holm opnåede i 2013.

Ud over Uffe Holm har Karina Frimodt danset med Kurt Thyboe (10. plads), Ole Kibsgaard (7. plads), og Rasmus Nøhr (6. plads).

Følg John 'Faxe' og Karina på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

Karen & Michael

Karen & Michael

42-årige Karen Mukupa fik i begyndelsen af 1990'erne stor opmærksomhed i det danske musikmiljø, da hun sammen med veninden Natasja dannede gruppen No Name Requested. De to veninder gjorde sig i hiphop og reggae, og gruppen regnes i dag fortsat som et af de vigtigste navne i dansk hiphops historie.

I 2000 debuterede Karen Mukupa som solist med albummet 'Mukupa's Law', og i 2002 kom opfølgeren '2nd Base', hvor hun blandt andet indspillede en engelsk udgave af Danseorkestrets hit 'Regndans', der fungerer som temasang til 'Vild med dans'.

Ved siden af karrieren som musiker har Karen Mukupa også gjort sig bemærket som børnebogsforfatter og tv-vært.

Ved sin side har Karen Mukupa den professionelle danser Michael Olesen, der deltager i 'Vild med dans' for niende gang. Han har tidligere danset med Anne Louise Hassing (7. plads), Anne-Grethe Bjarup Riis (3. plads), Lisa Lents (4. plads), Dicte (6. plads), Pia Allerslev (8. plads), Camilla Bendix (4. plads), Mette Blomsterberg (6. plads) og Line Kruse (7. plads).

Følg Karen og Michael på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

Katrine & Aslak

Katrine & Aslak

37-årige Katrine Fruelund har været en af de helt store profiler på det danske kvindelandshold i håndbold og var med til at sikre Danmark OL-guld i 2000 og 2004, ligesom hun også var med til at vinde EM-guld i 2002. I alt blev det til 184 landskampe og 570 mål i årene 1997-2012.

Også i klubregi er det blevet til adskillige titler for "Frue", blandt andet vandt hun sammen med Viborg HK Damehåndboldligaen fire gange og en enkelt gang med Randers HK.

Katrine Fruelund sidder i dag i byrådet i Randers for Venstre.

Den tidligere håndboldstjerne skal danse med den professionelle danser Aslak Amtrup, der er debutant i den danske udgave af 'Vild med dans'. Men han er langt fra ny i 'Vild med dans'-sammenhæng, for de seneste tre år har han nemlig danset i den libanesiske udgave af programmet, og alle tre gange har han nået finalen og er blevet nummer to med sine partnere.

Følg Katrine og Aslak på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

Patrick & Jenna

Patrick & Jenna

23-årige Patrick Berdino er årets yngste deltager. Men det er på ingen måde ensbetydende med, at han ikke er vant til at optræde. Han er nemlig "cirkusprins" i Cirkus Arena, hvor han blandt andet laver akrobatik.

Han blev for alvor et kendt ansigt hos danskerne, da han medvirkede i dokumentarfilmen 'Cirkusdynastiet', der tidligere i år var Bodil-nomineret i kategorien "Bedste dokumentarfilm".

Patrick Berdino skal danse sammen med Jenna Bagge, der debuterede i 'Vild med dans' sidste år. Her blev det til en tiendeplads med rapperen USO.

Følg Patrick og Jenna på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

Rasmus & Mille

Rasmus & Mille

38-årige Rasmus Jarlov sidder i Folketinget for de Konservative, hvor han gennem de seneste år har gjort sig bemærket som et af partiets mest markante stemmer.

I dag fungerer han blandt andet som beskæftigelsesordfører, fødevareordfører og transportordfører for partiet. Inden han blev valgt ind i Folketinget i juni i år, var Rasmus Jarlov leder af de Konservative i Københavns Borgerrepræsentation.

Rasmus Jarlov får fornøjelsen af at skulle danse med 24-årige Mille Funk, der deltager i 'Vild med dans' for første gang. Hun begyndte på Det Kongelige Teaters Balletskole som tiårig og har siden hen undervist i ballet. Ud over debuten i 'Vild med dans' er Mille Funk også aktuel i årets 'Miss Danmark', hvor hun dyster om at blive Danmarks repræsentant til den internationale konkurrence 'Miss World'.

Følg Rasmus og Mille på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

Sami & Patricia

Sami & Patricia

37-årige Sami Darr har i mere end ti år haft utallige mindre roller i både danske og udenlandske film og tv-serier, blandt andet i filmen 'From Paris with Love', hvor John Travolta spillede hovedrollen, og i TV 2-serierne 'Anna Pihl' og 'Den som dræber'.

Sin hidtil største rolle spiller Sami Darr i TV 2 ZULU-serien 'Tomgang', hvor han blandt andet spiller over for 'Vild med dans'-værtinden Sarah Grünewald.

Sami Darr skal danse med 29-årige Patricia Tjørnelund, der deltager i 'Vild med dans' for første gang. Patricia Tjørnelund har tidligere danset i tv-shows som 'Eurovision Song Contest 2014', 'X Factor', 'Danish Music Awards' og i 'Dirty Dancing'-musicalen i Tivoli.

Følg Sami og Patricia på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

Sharin & Frederik

Sharin & Frederik

41-årige Sharin Foo er kendt som den kvindelige halvdel i rockduoen The Raveonettes. Gruppen, som ud over Sharin Foo består af Sune Wagner, har siden 2001 udgivet syv album og en række EP'er og har etableret sig som en af de mest succesfulde danske rockgrupper i dette årtusinde, blandt andet takket være hits som 'Attack of the Ghost Riders', 'Love In A Trashcan' og 'Last Dance'.

Også i udlandet har duoen fået stor opmærksomhed, blandt andet i de toneangivende musikmagasiner Rolling Stone og Q Magazine.

I 2011 og 2012 var Sharin Foo coach i talentprogrammet 'Voice' på TV 2.

Forud for 'Vild med dans' ønskede Sharin Foo sig en høj dansepartner, og det har hun fået i 25-årige Frederik Nonnemann, der deltager som professionel danser for tredje gang.

Tidligere har Frederik Nonnemann danset med Le Gammeltoft (12. plads) og Tine Baun (9. plads).

Følg Sharin og Frederik på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

Stephania & Morten

Stephania & Morten

28-årige Stephania Potalivo debuterede som skuespiller i Jørn Faurschous film 'Farligt venskab' i 1995 og har siden medvirket i film som 'Albert' og 'Mirakel'.

Det er især i rollen som Ane i TV 2 ZULU-serien'’SJIT Happens', at Stephania Potalivo har slået sit navn fast. En rolle som hun tidligere i år blev nomineret til en Robert for.

Stephania Potalivo siger med egne ord, at hun har fundet sin drømmepartner i 30-årige Morten Kjeldgaard, der deltager i 'Vild med dans' for fjerde gang.

Morten Kjeldgaard har tidligere danset med Line Baun Danielsen (8. plads), Maria Lucia Heiberg Rosenberg (10. plads) og Ditte Ylva (4. plads).

Følg Stephania og Morten på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2

Søs & Mads

Søs & Mads

56-årige Søs Egelind er en af dansk skuespils helt store navne. Siden hun blev uddannet fra Aarhus Teaters elevskole i 1982, har hun medvirket i et hav af film, tv-serier og teaterstykker.

Blandt de mange ikoniske roller, Søs Egelind har spillet, er Berit i TV 2-julekalenderen 'Jul i den gamle trædemølle', Lizzie i 'Den eneste ene' og Elisabeth Sachs i TV 2-serien 'Lærkevej'.  Sin måske største succes har hun haft sammen med Kirsten Lehfeldt i 'Kongeriget', der fungerede som både tv-serie og som show.

De senere år har Søs Egelind vundet dirigentkonkurrencen 'Maestro' på DR og madlavningskonkurrencen 'Masterchef' på TV3. Nu gælder det så 'Vild med dans' på TV 2.

Til at forsøge at føre sig mod sejrsskamlen har Søs Egelind 30-årige Mads Vad, der som den eneste professionelle danser i årets sæson tidligere har vundet 'Vild med dans'. Det gjorde han i 2010 sammen med tv-værten Cecilie Hother og i 2013 sammen med bordtennisspilleren Mie Skov.

Herudover har Mads Vad danset med Liv Corfixen (8. plads), Rikke Hørlykke (3. plads), Jette Torp (9. plads), Lotte Friis (5. plads), Anne Sofie Espersen (5. plads), Louise Spellerberg (3. plads) og Paprika Steen (5. plads).

Følg Søs og Mads på Facebook

Foto: Christian Stæhr/TV 2