TV

Ena rystede hofter for alle pengene: Jeg følte mig som et wildcard

Se 'Vild med dans' på TV 2 PLAY

Hele ugen havde hun ligget syg med ondt i maven og kunnet dårligt nok træne. Men fredag aften rejste 'Badehotellet'-skuespillerinden Ena Spottag sig i den grad fra sygesengen, da hun gik på gulvet i en charmerende salsa 'Vild med dans'.

Hele 17 point fik hun og partneren, Thomas Evers Poulsen, fra dommerne, hvor Nikolaj Hübbe især roste den 30-årige skuespillerinde for at have fundet sine hofter:

- Der var hofter for alle pengene, sagde han begejstret.

Nød kun dansen fredag

Det var da også en glad og lettet Ena Spottag, TV 2 mødte efter programmet, hvor hun og Thomas Evers Poulsen var strøget ubesværet videre til næste uge.

Læs også: Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen: Det er altså ret vildt

- Måske var det den der "wildcard-fornemmelse", hvor man tænker, at jeg har virkelig været dårlig i den her uge, så nu må jeg være god, der gjorde det. Det er jo en fantastisk dans og et fantastisk nummer, og jeg har næsten kun fået lov til at nyde det i dag, fordi jeg har haft det så dårligt. Så det er måske det, sagde Ena Spottag.

Kun James Sampson og Mie Moltke fik flere point end Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen. De opnåede nemlig 18 point – på trods af en uheldig afslutning på deres jive, hvor Mie Moltke snublede over James Sampsons fod. Se eller gense klippet herunder.