TV

Verdens bedste program? - Nej, nej, nej

Du kan se Natholdet på TV 2 PLAY 

Puha. Det er altså akavet, når tv-værter får sagt lidt for meget af det gode på skærmen. Og det skal altså stemples med et triple 'nej tak' i tirsdagens program af Natholdet på TV 2.

Dommen falder i denne omgang blandt andet på TV 2-madprogrammet Go’ Appetit, hvor kokken Claus Holm og sundhedseksperten Christian Bitz bliver lige en tand for selvglade over deres køkkenunderholdning ved komfuret og krydderurter.

Da en ældre herre får tvunget grøntsager ned i halsen, får Claus Holm lige givet sit program en noget prestigefyldt titel.

- Det er verdens bedste program, det her, siger en grinende Claus Holm. Og til det stempler Natholdet Claus Holm og Christian Bitz med ’Nej, nej, nej’-stemplet.

Og det er ikke den eneste gang den energiske køkkenduo får lidt for meget fart på, imens de kokkererer vittigheder ved gryderne. Under en gang pandekagebagning får Claus Holm endnu engang sat sig selv lidt for meget i spotlyset med en fesen joke, der ikke modtages så godt.

- Jeg kan jo godt lide, at de er en lille smule tykke, siger Claus Holm om pandekagerne. 

Christian Bitz prøver at gribe ping-pong'en, men da er det allerede for sent.

- Jeg kan jo godt lide dem tynde, fortsætter Christian Bitz, og der får Claus Holm den så hevet helt ned til kartoflerne i sandmarken. 

- Ja, og det kan du jo godt se på vores kroppe. Han kan lide dem tynde, og jeg kan lide dem tykke, siger Claus Holm og bryder ud i kæmpelatter.

- Haha, det var sjovt, skraldgriner kokken.

Og det er Natholdet ikke helt enig i, så madduetten får endnu engang triple 'nej tak' til den mislykkede joke.

Se flere mislykkede tv-kommentarer i resten af klippet øverst i artiklen.  

Det er ikke kun kommentarer, der mislykkes på tv. I TV 2-programmet Vild med dans går det galt for flere dansedeltagere midt i en high-five. Se hvordan i klippet nedenunder. 

Se mere på TV 2 PLAY

Der er masser af muligheder for gode grin, når Anders Breinholt i selskab med medværter kaster sit falkeblik på de absurditeter og morsomheder, som det danske medielandskab er fuldt af.

Se eller gense hele udsendelsen af Natholdet på TV2 PLAY.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt TV 2 Play, kan du gratis oprette dig som bruger på tv2play.dk. Første måned er gratis.