DR-ekspert: Du hopper ikke på den fedtede lakridspibe
Du kan se Nørgaards Netfix på TV 2 PLAY her
Først fik en ekspert forklaret flygtningestrømmen med æbler, og nu er det så en lidt usundere spise, som bruges til at forklare en kompliceret sag.
En ekspert på DR, Janus Sandsgaard fra Dansk Erhverv, prøver at forklare, hvordan spam-mails har ændret sig, og til det bruger han lakridspiber.
- De gammeldags angreb var mailen om den rige onkel, du har arvet 10 milliarder fra. Det er den fedtede lakridspibe, du finder mellem sæderne i en HT-bus – du hopper ikke på den, fortæller Janus Sandsgaard i klippet.
- Omvendt, hvis du er sulten og finder den pænt indpakkede lakridspibe fra fabrikken, kan du godt blive fristet. Det er den nye type angreb, der ser ud til at komme fra et rigtigt sted, forklarer eksperten.
At man kan bruge ting, som seerne kender, til at forklare mere komplekse ting, kan være en god idé – men ikke her.
- Nå – der er vist en ekspert, der har røget andet end lakrids i sin pibe, siger Martin Nørgaard ironisk.
- Har DR bare fundet en megasmal niche i forhold til at forklare folk om ting? Først flygtningedebatten med æbler og nu spam-mails med lakridspiber, joker Martin Nørgaard.
Forklare finanskrise med klementiner
Ifølge Martin Nørgaard så vil folk begynde at beskrive andre ting med frugter.
- Fremover kommer folk til at stå og sige: Nå, finanskrisen – den kan jeg godt forklare. Næ, jeg har glemt mine klementiner, joker Martin Nørgaard.
Se klippet med lakridspiberne øverst i artiklen
Tidligere har Nørgaards Netfix forsøgt at forklare flygtningesituationen med både æbler, pærer og afføring. Se klippet herunder.