Se Breinholt på køretur med de nominerede
Anders Breinholt plejer ikke at være for fin til et bandeord. Men Suspekts frække ord blev alligevel for meget for ham, da han sammen med sin medvært Christopher skulle optage trailere for 'Danish Music Awards 2015'.
Konceptet er, at kunstnerne sætter sin ind i en bil med Brienholt og Christopher på forsæderne, hvorefter deres musik spilles højt. Og Suspekts musik er altså for frækt til Breinholt og TV 2.
Her vælger han at dytte lige der, hvor de tre herrer fra Suspekt synger ordet 'pik'.
Se det sjove videoklip, der iøvrigt er gået viralt, over artiklen.
Og det er ikke længere nogen hemmelighed, at det er den 23-årige popstjerne Christopher, der sammen med Anders Breinholt skal guide publikum og seerne i gennem den helt store musikfest. Og Breinholt, der er en erfaren herre i award-verden, er yderst tilfreds.
- Christopher er en meget, meget dejlig mand, som besidder mange kvaliteter ud over musikken. Jeg har det rigtig godt i hans selskab, og derfor glæder det mig virkelig meget, at vi begge er værter på 'DMA' i år. Jeg ser frem til, at vi skal lave et godt tv-program for seerne - og ikke mindst til stemningen i Forum, som altid er helt i top ved 'Danish Music Awards', har Anders Breinholt tidligere sagt til TV 2.
Og det er ikke kun Suspekt, der får et lift i Breinholt og Christophers bil.
Stine Bramsen, der er nomineret til årets Publikumspris får også et lift, og det er ikke så lidt hun udsættes for. Både Christopher og Breinholt snuser til hendes sko.
Se klippet her
Nedenfor kan du se, hvordan det gik, da en række kunstnere satte sig ind i bilen.
L.O.C., Joey Moey, Djämes Braun og Turboweekend
Anders Breinholt er vært for femte gang, mens Christopher har optrådt på 'DMA'-scenen de seneste to år og i 2014 modtog en award for både 'Årets Danske Popudgivelse' og 'Publikumsprisen'.
Showet sendes på TV 2 lørdag 7. november kl. 20.00 - direkte fra Forum, og du kan købe billet til her.