TV

Tidligere Voice Junior-vinder: Vildt at være tilbage

Om under en time går 'Voice Junior'-finalen i luften, og vinderen af tredje sæson af den populære sangkonkurrence bliver fundet.

Som sædvanligt vil finale-showet indeholde masser af god musik, hvor seerne også får lov at hilse på nogle af de tidligere deltagere. Blandt andet sidste års vinder, Aland.

I dag er Aland 15 år, og han er rigtig glad for at have fået muligheden for at vende tilbage til 'Voice Junior'-scenen for en kort stund. Han skal nemlig sammen med fem andre tidligere deltagere - herunder vinderen af første sæson Melina - synge Michael Jackson-hittet 'Thriller'.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Okay at være nervøs

Og Aland har savnet Voice-scenen.

- Det er spændende og dejligt at være tilbage. Det er jo som mit andet hjem, siger Aland, der er sikker på, at det bliver vildt at stå på scenen igen.

Faktisk har han gået de sidste uger og været lidt jaloux på denne sæsons deltagere, fordi de lørdag efter lørdag har sunget i 'Voice Junior'.

- Jeg synger stadig hver dag, og jeg overvejer at begynde at lægge en masse sange op på min Youtube-kanal igen, fortæller han.

Hans bedste råd til de tre finalister, der om kort tid skal på scenen, er, at man gerne må være nervøs.

- Det er 100 procent okay at være nervøs, for det er en del af det hele. Og så skal deltagerne huske at nyde det, for de er jo sidste gang, de står på Voice-scenen, siger han.

Alt blev sort

For et år siden var det Alands navn, der blev råbt op, og han vandt det hele.

- Jeg kan slet ikke huske, hvordan jeg havde det. Det hele blev bare sort, og så kom alle og krammede mig, fortæller han.

Du kan se finalen live på TV 2 klokken 20.00 og på TV 2 Play.

Følg 'Voice Junior' på de sociale medier

Følg os på Instagram

Følg os på Facebook

Følg os på Twitter

NYT: Følg Voicejunior på Snapchat og kom med "behind the scenes"

Sådan vises tredje sæson af 'Voice Junior' på TV 2

Blind auditions:

Tre programmer, der sendes lørdag d. 5., 12. og 19. september

Battles:

To programmer, der sendes lørdag d. 26. september og 3. oktober

Live-kvartfinale:

Lørdag d. 10. oktober

Live-semifinale:

Lørdag d. 17. oktober

Pause pga. 'Knæk cancer'-uge

Optakt til finale:

Fredag d. 30. oktober (under pause i 'Vild med dans')

Live-finale:

Lørdag d. 31. oktober