TV

Hvad skete der mellem Jarl og aftenstuepigen for 28 år siden?

Se 'Danmark har talent' på TV 2 Play

Lige fra starten af den nye 'Danmark har talent'-sæson, som har premiere 2. juledag, sparkes løjerne effektivt i gang.

Premiereprogrammet byder nemlig både på en chilispisende standup-komiker, en tårnhøj, burlesque-dansende transvestit, en tyngdekraftophævende cykel-artist med brækket arm og ikke mindst en syngende, odenseansk kvinde, der lægger kraftigt an på Jarl Friis-Mikkelsen.

- Du har faktisk set mig op ad en trappe engang... for 28 år siden. Jeg var aftenstuepige på Grand Hotel i Odense, lyder det med tyk flirt i stemmen fra 47-årige Elise Rosenly, mens hun vipper sigende med øjenbrynene.

- Jeg glæder mig rigtig meget til, at du skal synge, vil jeg sige, skynder Jarlen sig at svare, mens de andre dommere drillende kommenterer på sagen.

Se videoklip fra 'Danmark har talent'-premieren øverst

Synger "Tænder på dig" med hedt blik på Jarlen

Men ikke alene har den midaldrende, odenseanske dame angiveligt en lummer fortid med Jarlen, hun har samtidig valgt at fremføre et lettere uartigt grand prix-hit fra 2005, mens hun sender hede blikke mod dommerpanelets alderspræsident.

- Jeg tænder på dig... indeni. Tænder på o-o-os to, og nog't, jeg ikk' tør sig'. Jeg drømmer om dig... dag og nat. Drømmer om o-o-os to, min sjæl er som besat!, synger den forhenværende stuepige i ikke helt stuerene toner.

Imens skifter Jarl Friis-Mikkelsens ansigtskulør på meget kort tid fra normal til rødglødende, og han må ventilere sig kraftigt med en vifte for at holde kropstemperaturen nogenlunde stabil.

Jarl: Det var et overgreb mod mig

Selv om Jarlen er en erfaren herre, der har prøvet lidt af hvert i sit 64-årige liv, har han et svagt punkt, når det gælder den mere intime privatsfære.

– Hun stod bare der og sang direkte til mig. Hun decideret flirtede med mig under sangen, og jeg blev altså flov. Det var meget, meget voldsomt, synes jeg. Jeg syntes virkelig, det var et overgreb mod mig. Jeg er jo et eller andet sted et blufærdigt menneske, ikk'?, lyder det halvt i spøg og halvt i alvor fra Jarl Friis-Mikkelsen ved et pressemøde forud for premieren, og han tilføjer.

- Bagefter gik jeg fuldstændig i opløsning, og jeg forsøgte at forlade salen. Men så kunne jeg ikke komme ud! Det var forfærdeligt. Og Peter (Frödin, red.) var virkelig grov og antydede en hel masse, fortæller Jarlen, som dog ikke vil nærmere ind på, hvad hans meddommer fyrede af i situationen.

Få svaret på, hvordan sagen udviklede sig, i premieren på anden sæson af 'Danmark har talent' 2. juledag.

'Danmark har talent' har sæsonpremiere lørdag d. 26. maj kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play

Sådan sendes 'Danmark har talent' på TV 2

AUDITION-PROGAMMER:

'Danmark har talent' indledes med fem audition-programmer, hvor dommerpanelet præsenteres for mere end 200 forskellige acts i Falkonér Centret i København. Programmerne sendes på lørdage fra 26. december 2015 til 30. januar 2016. (Med pause lørdag d. 16/1).

UDVÆLGELSEN:

I det femte auditionprogram slutter dommerpanelet af med at udvælge de ialt 28 acts, som går videre til live-programmerne. Fire acts er allerede sendt direkte videre via de fire dommeres individuelle tryk på "guldknappen ".

LIVE-PROGRAMMER:

I syv live-programmer indsnævres feltet af talenter løbende frem til den store finale.

De FIRE INDLEDENDE LIVE-SHOWS, hvor der i hvert program udvælges tre talenter ud af syv, sendes 6. februar, 13. februar, 20. februar og 27. februar.

De TO SEMIFINALER, hvor der i hvert program udvælges tre talenter ud af seks, vises 5. marts og 12. marts.

I FINALEN optræder seks acts, og den endelige vinder kåres. I programmet indgår desuden en "dommernes surprise". Finalen sendes 19. marts.

'Danmark har talent' på de sociale medier

Find backstage-billeder og andet unikt indhold på de sociale medier: