TV

'Badehotellet': Amanda gør oprør mod svigermor

Se 'Badehotellet' på TV 2 PLAY

Skal der serveres jordbær med fløde for de fine gæster eller ej?

Det er omdrejningspunktet i teaserklippet for andet afsnit af 'Badehotellet', som du kan se øverst.

Læs også: Danskerne elsker 'Badehotellet': Så mange så sæsonpremieren

Men den sammenbidte diskussion mellem Amanda (Amalie Dollerup) og hendes svigermor, grevinde Anne-Grethe (Benedikte Hansen), der vender tilbage til fru Andersens badehotel efter sin mand, grev Valdemars, død, handler om langt mere end blot dessert.

To fine herrer på besøg

Tonen mellem de to kvinder er mildest talt anspændt, særligt fordi grevinde Anne-Grethe har fået færten af, hvad Amanda laver på sine gåture.

Og bedre bliver det altså ikke, da de to stridende kvinder med grev Ditmar (Mads Wille) i midten skal mødes til frokost med to fine herrer – kammerherre Hjørting (Lars Knutzon) og redaktør Bruun (Ole Lemmeke). De er begge valgmænd fra Rigsdagens andetkammer og er absolut ikke begejstrede for det parlamentariske system.

Læs også: 'Badehotellets' Amalie Dollerup: Det sidste manuskript gjorde mig lidt frustreret

Se, hvad de to gæster har af planer med grev Ditmar, og se hvordan forholdet mellem Amanda og grev Ditmar endnu engang tager en uventet drejning, når andet afsnit af 'Badehotellet' sendes på TV 2 mandag den 4. januar klokken 20.

Husk at du allerede nu kan se snigpremieren på afsnittet på TV 2 PLAY.

Snigpremiere hver mandag

Hver mandag aften, når 'Badehotellet' er blevet vist på TV 2, kan du på TV 2 PLAY se snigpremieren på næste uges afsnit.

Her kan du selvfølgelig også se de to første sæsoner af tv-serien.

Se 'Badehotellet' på TV 2 PLAY her.