Knæk Cancer

Tak, Danmark! Knæk Cancer indsamler rekordbeløb

Lørdag aften sendte TV 2 det store indsamlingsshow 'Knæk Cancer Live', hvor danskerne samlede ind til Kræftens Bekæmpelse.

Se 'Knæk Cancer Live' gratis på TV 2 PLAY

I år blev der indsamlet 163.140.992 kroner, hvilket er rekord for de fem år, hvor der har været sendt Knæk Cancer.

- Det er en fantastisk rekord. Det er fordi, det ikke kun er et indsamlingsshow i tv - det er blevet en indsamlingsopgave for Danmark. Hele Danmark står sammen om at hjælpe kræftramte, men også alle alvorligt syge, siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, til TV 2.

Herunder kan du se alle højdepunkterne fra showet. Der var både rørende historier fra kræftberørte danskere og optrædener på scenen fra Christopher, Wafande, Mads Langer og Coco.

tv2.dk takker af for i aften

Tak, fordi I fulgte med.

I kan se alle højdepunkterne fra aftenen her på sitet.

163.140.992 er der samlet ind til Knæk Cancer

Knæk Cancer 2016 sætter rekord. Det er det højeste beløb, der nogensinde er samlet ind til Kræftens Bekæmpelse.

Knæk Cancer slår rekord

Aldrig før er der samlet så mange penge ind til Knæk Cancer, som der er blevet i år.

Pul Elgaard og Jes Dorph-Petersen gør status

154.861.824 kroner er der samlet ind i år indtil videre.

Her fortæller Katrine om, hvordan det er at have mistet sin mand Malte

Sidste år var Katrine og Malte med i Knæk Cancer. Malte er her desværre ikke mere, men han er i Katrines tanker hele tiden.

Sabine overlevede kræft. Sådan fejrer de livet

En gang om året bliver Sabine gift med sin mand for at fejre livet. Sabine har nemlig overlevet kræft.

Duné og Ericka Janes fortolker Elton Johns klassiker

Malte fik sin drøm opfyldt

Sidste år til Knæk Cancer mødte vi Katrine og Malte. Malte havde kræft og døde kort til efter Knæk Cancer - nemlig den 17. december. Inden han døde nåede han at få sin største drøm opfyldt - nemlig at få et barn.

I dag er Katrine til stede i Knæk Cancer-studiet. Du kan læse historien om dem her.

Erichsen-brødrene gør status på deres indsamlinger

Emil og Theis har netop gjort status over, hvor meget de har samlet ind efter pausen. Det er Emil, der fører med 42.000 kroner, mens Theis må tage til takke med 1.500 kroner.

Så meget er der samlet ind efter tre timer

129.012.688 er der blevet samlet ind til Knæk Cancer.

Se Mads Langer og Cocos rørende optræden til Knæk Cancer

Morten Ankerdal: Der er så meget håb i år

En af aftenens værter er rørt over, hvor meget håb der er ved årets show.

- Der er rigtig meget håb i år. Det er et vigtigt budskab, siger Morten Ankerdal.

Han har selv haft kræft helt tæt på, da hans far for nylig er død af sygdommen. Men også under farens sygdomsforløb, var der lyspunkter.

- Livet slutter ikke, selvom man får kræft. Det synes jeg, min far er et eksempel på - han levede livet til det fulde.

Mads Langer og Coco optræder nu

De optræder med sangen Afterglow.

Cecilie Beck og Morten Resen gør status

110.284.496 er der nu samlet ind.

Anden del af showet er i gang

Cecilie Beck og Morten Resen er vært for aftenens tredje time.

Kræftramte Michael blev gift med Gitte i mandags

Her fortæller Gitte om, hvordan det var at blive overrasket af venner og familie.

Se Wafandes optræden her

Kræftramte Michael får sin største drøm opfyldt

Michael er uhelbredeligt syg af kræft, men i mandags var der et stort lyspunkt for ham og kæresten Gitte. De blev overrasket med et surprisebryllup. Se, hvordan det så, ud da de sagde ja til hinanden.

Wafande optræder

Lige nu synger Wafande for Knæk Cancer. Han synger sangen 'Kom og tag mig'.

TV 2 fangede Christina efter overraskelsen fra det store idol

Hør Christinas reaktion på den hilsen, hun fik fra Kim Kardashian.

Hvis hun skulle sende en hilsen tilbge, ville hun sige:

-Hej Kim, vil du invitere mig til en kop kaffe.