Vi lukker chatten ned nu, og Bent Isager-Nielsen takker for den overvældene interesse. Vi kunne desværre ikke nå at svare på alle de næsten 400 spørgsmål.
Tidligere drabschef ved Rejseholdet Bent Isager-Nielsen svarede på seernes spørgsmål
Bent Isager-Nielsen var med til at opklare mordet, der blev begået på den 6-årige dreng Joachim Gisle Larsson i 1986. Sagen var speciel, da det tog politiet tre år at finde gerningsmanden, og de måtte bruge helt særlige metoder.
Politiet efterforskede sagen intensivt og afhørte over 2500 personer. Alligevel gik der tre år, før de kom på sporet af morderens identitet.
Men selvom politiet fik en tilståelse fra gerningsmanden, Peder Dinesen Fur, valgte de, i samarbejde med ham og hans forsvarer, at lave en videorekonstruktion. Det viste sig udslagsgivende, da han senere trak sin tilståelse tilbage.
I programmet 'Rejseholdet - Jagten på en morder' snakker Bent Isager-Nielsen med gamle vidner i sagen samt genser videoen med rekonstruktionen.
Læs hans svar på seernes mange spørgsmål herunder.
Spørgsmål
Anne Andersen:
Hej Bent. Hvad siger din erfaring om hvor tit offer og gerningsmand kender hinanden. Og bliver en sag nogensinde forældet
Svar:
En drabsag bliver aldrig forældet i modsætning de fleste andre sager, som har forskellige forældelsessager. I langt de fleste tilfælde kender offer og gerningmand hinanden - der har i hvert fald været en kontakt mellem dem tidligere. Undersøgelser i slutningen af 1980'erne gjorde os opmrærksom på, at der en stigning i antallet af sager, hvor der ikke var en foregående kendskab. Og den udvikling i flere sager, for eksempel Joachim-sagen, var med til at understrege behovet for at udvikle nye metoder for fortsat at kunne have en høj opklaringsprocent i sagerne. Det er vigtigt at sige, at der stadig i langt de fleste tilfælde har været et kendskab eller foregående kontakt mellem offer og gerningsmand.
Spørgsmål
Mette:
Hej Bent. I dokumentaren kommer det frem, at gerningsmanden ikke passede på den profil I ellers havde ved den type forbrydelser. Hvilken profil var det og havde sagen betydning for nutidens profilering?
Svar:
Jeg vil ikke gå ind i detaljer om gerningsmandstyper, men i dag ved vi, hvor vigtigt det er at være påpasselig omkring, hvilke typer mennesker der begår hvilke typer forbrydelser.
Spørgsmål
Asta :
Hej Bent. Hvad er forskellen på mord og drab? Mvh. Asta
Svar:
Det er det samme. I den danske lovgivning hedder det altid 'drab'.
Spørgsmål
Denis:
Du snakkede om at der skulle komme nogle infomationer ud til folket og nogle infomationer skulle ikke komme ud. Hva tænker du idag i forhold til politiets arbejde idag? Er der stadig nogen infomationer som du synes at de ikke skal komme med.
Svar:
Det er et rigtig godt spørgsmål. Der kan ofte være oplysninger, som man ikke kan give af hensyn til ofrets pårørende. Men mere konkret kan man sige, at det ofte er en overvejelse om, hvor mange oplysninger man skal give til offentligheden. Set i bakspejlet var det et fejlskøn ikke at oplyse befolkningen om dækkene. Men det kunne lige så vel have gjort, at knallerten blev kørt i havnen. Det er en vurdering fra sag til sag, hvad den klogeste belsutning er i forhold til offentliggørelse af spor for sagen. Så man bare håbe beslutningen er rigtig.
Spørgsmål
Elisabeth Nielsen:
Hejsa. Stor tak til produktionen og jer for at I har opbakning fra de pårørende og offerne til at lave udsendelsen. Tak til dig Bent for du selv indtalte din bog på lydbog “Man jager et monster og fanger et menneske”. Hvad var det du efterfølgende lærte ved FBI om profilen på gerningsmanden ved denne type forbrydelse? Mvh Elisabeth
Svar:
Tak for din kommentar. Vi lærte rigtig meget i den type sager med fjerndrab - altså sager, hvor der ikke er forudgående kendskab mellem offer og gerningsmand. Det er der nemlig i langt de fleste drabssager. Så studieopholdet ved FBI lærte mig, hvor vigtigt det er at finde nye metoder at vurdere en gerningsmands opførsel og adfærd på.
Spørgsmål
Susanne Hjorth:
Bent Isager, jeg kan godt se, du ikke vil svare på spørgsmål om gerningsmanden. Men det må være i befolkningens interesse, at vide, om denne morder går løs iblandt os. Er han min nye nabo? Der burde være et register, hvor enhver kan se, om en morder - især barnemorder - bliver løsladt.
Svar:
Det er personfølsomme oplysninger, som jeg ikke må og kan kommentere på.
Spørgsmål
Henrik Andersen:
sådan noget påvirker jer betjente , der ser ting som ikke er rare, og selv er familie mennesker, fik i psykologhjælp, , fejrede i at i haved fanget drabsmanden i stilhed, og kan du/i stadgvæk hjemsøges af oplevelsen.
Svar:
Sager af den slags sætter dybe spor i de involverede efterforskere. Men den gang var det ikke normalt at lave psykologisk debriefing af politifolk. Det er heldigvis langt mere udbredt i dag.
Spørgsmål
Malene:
Hej. Hvordan får man en formodet drabsmand til at medvirke til en rekonstruktion? Får drabsmanden noget ud af det?
Svar:
Man kan ikke tvinge ham til det, men man kan prøve at overtale ham. Og i dette tilfælde lykkedes det. Det er ikke noget en mistænkt har pligt til.
Spørgsmål
Kasper:
Hej Bent.. først tak til dig og TV2 for nogle gode men skræmmende program serie. Hvordan er det efter så mange år at skulle rive op i gamle sager? Har læst flere af de bøger du har medvirket i, hvor du også fortæller om gamle sager? Eller er det bare en del af jobbet?
Svar:
Det var intessant at møde min gamle kolega Niels Bugge igen, som jeg ikke havde set siden sagen. For det er jo ikke mig, der har opklaret Joachim-sagen. JEg var ung efterforsker og havde kun med en lille del af den at gøre. Men jeg var med til at gøre sagen færdig og lave det sidste stykke opklaringsabejde i sagen. Mange var involveret i opklaringsarbejdet, og ikke mindst dygtige efterforskere i Randers var afgørende for gennembrudet. Så når man igen gentænker de gamle sager, får man igen understreget hvor vigtigt, samarbejde er i sådan nogel sager.
Spørgsmål
Benny Larsen:
Hej Bent. Har det aldrig ramt dig personligt når du det har med børn at gøre, trods du ikk må tage dit arbejde med hjem ? Jeg tænker om du nogen sinde er brudt grædende sammen , og har tænkt de lede svin til mordere langt ud i helvede ?
Svar:
Jo, sager med børn er en helt særlig kategori og påvirker en på en helt særlig måde. Men uanset det skal man huske, at efterforskning er et professionelt stykke arbejde, som så man så også må forholde sig professionelt til.
Spørgsmål
Henrik Hovgaard Pedersen:
Hej Bent. Fantastisk serie I laver der. Os midt i 50'erne husker sagerne som i går. Hvad kræver det af uddannelse at blive efterforsker nu om dage? Kan man blive det uden at blive politimand først? Jeg har en søn der vil læse kriminologi på universitetet. Er det en vej at gå?
Svar:
For at blive egentlig efterforsker i kriminalsager, så skal man gennemgå politiuddannelsen, og så kan man videreuddanne sig derfra. Men i dag er der i modsætning til tidligere, mange andre kompentencer involveret i effektiv retshåndhævelse. Så vi bruger i dag mange analytikere, sociologer, antropologer, kriminologer, osv. Men det egentlige efterforskningsarbejde laves af politiuddannede efterforskere.
Spørgsmål
Mathias Larsen:
Hej Bent! Spændende udsendelse! Morderen fik en livstidsdom - betyder dette reelt “resten af livet” eller vil han kunne komme ud på et tidspunkt, fx pga god opførsel eller lign? Vh Mathias
Svar:
I mange livstidsdomme bliver den dømte løsladt efter en 14-15 år, men der er også tilfæde, hvor folk har siddet op til 30 år eller mere, inden de bliver løsladt.
Spørgsmål
Charlotte Høj:
Puha har lige set udsendelsen, og hvor sidder jeg med en kæmpe knude i maven, har selv en dreng på 4 år- og det er jo det værste mareridt man som forældre kan opleve! Ved I hvordan forældrene til Joachim har det i dag?
Svar:
Det er jo helt indlysende for en hver, hvad det her betyder for et forældre par, men derudover vil jeg ikke kommentere på det.
Spørgsmål
Gitte:
Fik det konsekvenser for hans mor at give et ukorrekt alibi?
Svar:
Jeg vil ikke give nogen oplysninger om gerningsmanden og hans forældre.
Spørgsmål
Zilke :
Tænker hvorfor tager man ikke en dna prøve, når man har født et barn, når nu man alligevel tager den hæl blodprøve. Ved selvfølgelig ikke om man stadig tager det, da det er snart 15 år siden jeg har fået barn sidst. Men tænker så må det være meget nemmere at fange de skyldige. Mvh zilke
Svar:
Diskussionen om et landsdækkende dna-register kommer op ved jævne mellemrum. Men det er en politisk beslutning, som ikke tilkommer mig at kommentere på.
Spørgsmål
Preben Payne:
Hej Bent, blev dækkene på gerningsmandens knallert nogensinde checket for match i forhold til hjulsporene?
Svar:
Det lykkedes at skabe en kriminal teknisk sammenkædning mellem knallertdæk og sporene på marken.
Spørgsmål
Anja petersen :
Hej jeg er rystede over denne sag og den vil altid være i mine minder. Mit sprøgsmål er om gernings manden er på fri fod igen og om i ved hvor han er?
Svar:
Jeg vil ikke sige noget om gerningsmanden.
Spørgsmål
Nanna:
Havde du ingen betænkligheder ved at stå frem.?
Svar:
Der har været mange overvejelser. Men en af de afgørende ting var, at Østjyllands Politi har givet aktindsigt, og at Joachims forældre bakkede op om udsendelsen. Og så var der sagens betydning for politiets arbejdsmetoder.
Så er livechatten i gang, og Bent Isager-Nielsen er klar til at besvare jeres spørgsmål.