Hej.
Tak for alle de gode spørgsmål. Vi lukker ned for i aften.
Vh Tom
Den pensionerede efterforsker i Rejseholdet, Tom Christensen, svarede her til aften på spørgsmål fra seerne i sagen om drabet på Henning Søren Hansen i Næstved i juni 1990.
Gerningsmanden havde været på druktur i København, og endte tilfældigvis i Næstved på hjemvejen.
Den erfarne indbrudstyv brød ind i et autoværksted, men blev overrasket af ejeren. Gerningsmanden tævede den 62-årige pensionist med en gearstang fra en lastbil.
Henning Søren Hansen blev først fundet næste morgen i kritisk tilstand. Dagen efter døde han af sine kvæstelser.
Det blev et fingeraftryk på en knust rude i autoværkstedet, der senere skulle fælde gerningsmanden.
I ’Rejseholdet – jagten på en morder: Det tilfældige offer’ møder efterforsker Tom Christensen igen gerningsmanden, som han var med til at fange for 27 år siden.
Hej.
Tak for alle de gode spørgsmål. Vi lukker ned for i aften.
Vh Tom
Er du stadig ved politiet, tak for nogle rigtig gode udsendelser.
Hej,
Nej, jeg gik på pension for otte år siden. Og tak for roserne.
Hey Tom Jeg ved at jeg har stillet dig et spørgsmål, men jeg har endnu et spørgsmål som trænger sig på, og det er et svar du har givet om gerningsmænd. Men forskellen på sympati og empati, hvad er det helt korrekt?.
Jeg sympatiserer ikke med, at han har gjort det, men man kan jo godt få en forståelse for det, han har gjort.
Vh Tom
Har du nogle gode råd til hvordan man kan blive drabsefterforsker, er det nogle specielle faglige kompetencer, eller nogle personlige ting man skal have for at blive drabsefterforsker?
Hej.
Alle folk starter jo som uniformeret betjent, og med årene kan man så komme i forskellige afdelinger - herunder kriminalpolitiet. Det kræver ikke nogen specieluddanelse at blive drabsefterforsker.
Vh Tom
Hej Tom. Nu har vi set dig både på tv og et af dine foredrag. Jeg syntes det er dybt imponerende arbejde du har lavet med at få morderen til at tilstå. Jeg har bare det spørgsmål, hvor lang tid brugte du i gennemsnit på at få dem til at tilstå? Og hvilken metode brugte du oftest, ved godt du siger tillid, men hvad forsøgte du dig først med? Med venlig hilsen Camilla
Hej Camilla.
Tak for de rosende ord. Det er meget forskelligt fra sag til sag, hvor lang tid man bruger på at få en tilståelse - og det sker jo også, at vi ikke får en tilståelse.
Vh Tom
Lige et lille spørgsmål. Kommer der flere afsnit af jagten på en morder i frem tiden? :)
Det ved vi ikke... Desværre. Det er op til TV 2.
Jeg følger jeres udsendelser og synes det er meget interessant at høre hvordan I opklarer sagerne. Jeg kom i aften til at tænke på Susan mordet fra Fredericia - er det nogensinde blevet opklaret?
Hej.
Mordet på Susan i '92 var en sag, jeg selv var med på. Den nager mig stadig, da den er uopklaret.
Hej Tom Hvilke beviser manglede der for at den dømte kunne dømmes for mord?
Hej.
Vi manglede ikke beviser, men gerningsmanden her havde ikke fortsæt til drab, men ifølge retten udelukkende fortsæt til grov vold.
At blive politi betjent kan man komme ind når jeg er blevet 42 ?
Ja, i dag er der ikke nogen alderskriterier.
Har du nogensinde følt sympati for en drabsmand?
NEJ, aldrig sympati, men empati, hvilket er en forståelse for, hvad han har lavet.
Hvordan endte puden ved ofret som kvinden fjernede fra ham da hun fandt ham?
Hej.
Mange af jer spørger til puden, men jeg kan simpelthen ikke huske, hvordan den kom til at ligge over hans hoved. Husker ikke om gerningsmanden har svaret på det under afhøringen.
hvis I ikke havde fundet fingeraftryk havde i så nogensinde fældet gerningsmanden
Nej, vi havde aldrig fundet manden, hvis ikke vi havde haft det fingeraftryk. Med mindre han havde afsløret sig selv.
Hvilken følelse havde du, da du sad ansigt til ansigt med gerningsmanden så mange år efter? Havde du ondt af ham, og følte du han oprigtigt angrede?
Hej.
Han har udstået sin straf, så jeg havde det helt fint med at sidde over for ham. Nej, jeg havde ikke ondt af ham.
Vh
Tom
Søgte politiet ikke i Næstveds natteliv, om nogen havde bemærket noget særligt den aften ? en fremmed ? en med mange penge ?
I sådanne sager bliver alt gloet igennem. Taxaer, værtshuse, offentlige transportmidler, men han dukkede ikke op nogle af disse steder.
Hej Hvilken domstol blev gerningsmanden stillet for? Spørg grundet skoleprojekt, tak Sandra
Hej Sandra.
Han blev dømt ved Østre Landsret.
Vh
Tom
Hej Tom. Jeg ville spørge hvordan man uddaner sig til job som rejseholdet? mvh Laura
Hej Laura.
Rejseholdet er i dag blvet nedlagt som en konsekvens af politireformen.
Vh
Tom
Hvorfor vold med døden til følge og ikke mord
Han har ikke haft til hensigt at slå ihjel, hvorfor han kun blev dømt for grov vold.
Hvor må det være fantastisk at se tilbage på mange opklarede sager. Hvad med dem i ikke opklarede? Lever de hos dig? Stor ros og tak for du valgte dette job og gjorde Danmark mere fredeligt
Hej.
Tak for de rosende ord. Nogle sager tænker jeg stadig over. Drab på børn og enkelte sager, hvor vi ved, hvem gerningsmanden er, men hvor vi ikke kan bevise det.
Han havde ikke tidligere været voldelig. Gav han en forklaring på hvorfor han blev voldelig?
Hej.
Gerningsmanden forklarer i programmet, at det slår klik for ham, da han bliver overrasket af den dræbte.
Hej Tak for et godt program. Jeg kan ikke forstå gerningsmanden har ren straffeattest i dag? Han har jo slået en mand ihjel? Mvh Pernille
Hej Pernille.
Der er en tidsfrist for, hvornår ens straffeattest bliver slettet i den slags sager. Selve fristen kender jeg ikke.
Vh Tom.
Stil spørgsmål