Tv

Er du 'Den vildeste danser' i Danmark?

Er du 'Den vildeste danser' i Danmark?

Så er det dig, vi leder efter!

På TV 2 er vi vilde med dans - så vilde, at vi i 2020 lancerer et nyt danseformat - en fræk lillesøster til 'Vild med dans' - som vi kalder 'Den vildeste danser'.

Derfor leder vi efter dig, der har et helt særligt talent for dans, har en stor passion for at danse, og som drømmer om at dele dit talent med hele Danmark!

Det er vores tre erfarne dansekaptajner Sonny Fredie Pedersen, Mille Gori og Silas Holst, der er på jagt efter landets dygtigste dansere. De tre er alle eksperter inden for dans og koreografi. Er du blandt de dansere, der kommer videre til liveshows, får du chancen for et helt unikt samarbejde med en af de tre dansekaptajner – måske hele vejen til finalen, hvor vinderen kåres. Førstepræmien: 100.000 kroner og muligheden for at optræde i 'Vild med dans’.

Lyder det som noget for dig?

Alle kan stille op i konkurrencen - ung som gammel, amatør som professionel, solo som gruppe.

Du melder dig til her

Programmerne produceres af BLU i slutningen af 2019 og i første halvdel af 2020.