Tv

Året der gak - billetsalg

Vi har brug for at grine af noget.

Årets værtspar, Louise Wolff og Andreas Bo, giver dig en forrygende aften i selskab med nogle af Danmarks sjoveste og skarpeste entertainere og komikere, hvor ingen eller intet er helligt.

Mandag 25. november i Portalen i Greve hylder TV 2 CHARLIE satiren og humoren med alle dens farver og facetter i det nye awardshow 'Året der gak'. Nogle af Danmarks skarpeste, frækkeste og sjoveste personer underholder på scenen, og hele showet styres af årets værter, Louise Wolff og Andreas Bo.

På scenen kan du glæde dig til at opleve knivskarpe indslag fra blandt andre City Singler, Linie 3, Jan Hellesøe, Lasse Rimmer, Vicki Berlin, Mikkel Schrøder og Trine Gadeberg.

- Det er sjovt, at vi laver et show, som samler komikken og går sammen om det, vi griner af. For vi har brug for at grine af noget og et fælles forløsende smil, som samler os, siger debuterende tv-vært Andreas Bo.

- Det er en fed udfordring at være vært på et show, der rummer en bredde og viser noget af al den satire, der er lavet gennem året. Det er i humoren, at vi har noget til fælles, og satiren afspejler med sin absurditet det land, vi lever i, siger Louise Wolff.

Trænger du til en omgang bidende god satire, så bliv en del af showet og køb dine billetter ved at gå ind på følgende link: ticketmaster.dk