TV 2 PLAY søger deltagere til 'Bachelorette'
Er du single, leder du efter kærligheden, og drømmer du om et eventyr? Så er det nu, du skal gribe chancen og søge om at være med i 'Bachelorette'.
For første gang på TV2 PLAY søger vi nu deltagere til BACHELORETTE
Leder du efter kærligheden, og drømmer du om et eventyr? Så er det nu du skal gribe chancen, og søge om at være med i BACHELORETTE; søsterprogrammet til det succesfulde TV2 PLAY format BACHELOR.
Store oplevelser og fantastiske dates er i fokus, når 18 mænd og vores bachelorette rejser til udlandet med en fælles drøm om at finde kærligheden. De skal alle på deres livs eventyr i luksuriøse og romantiske omgivelser – et eventyr, der forhåbentlig ender med, at to finder sammen.
Vores bachelorette:
Er du single, kvinde og åben for at møde og date 18 skønne mænd - så er det dig, vi søger!
Vi leder efter en kvinde med gode værdier, der er åben og nem at tale med - og som ikke er bange for at vise sine følelser på tv. Du er mellem 25 og 35 år og et godt sted i dit liv, og vigtigst af alt er du oprigtigt klar til at finde kærligheden. Er det noget for dig? Eller har du en idé til, hvem der skal være vores 'Bachelorette'? Så se mere her: https://shortaudition.net/Bachelorette
Til singlemænd, der er klar til at finde kærligheden
Er du single, mand og leder du efter den store kærlighed? Så kan du allerede nu tilmelde dig castingen til ’Bachelorette’ her: https://shortaudition.net/Bachelorette-maend
Optagelserne varer i fem uger og finder sted i udlandet i starten af 2023.