TV 2 Oiii søger medvirkende til 4. sæson af "Mit nye værelse"
Har dit barn eller barnebarn, din bror eller søster eller din bedste ven fortjent at få opfyldt drømmen om et helt nyt værelse?
Til august starter optagelserne til fjerde sæson af TV 2 Oiii’s børneboligprogram “Mit Nye værelse”. I programmet kommer vores vært Astrid og vores boligekspert på besøg hjemme hos et barn, og på to dage forvandler de selv det mest håbløse børneværelse til det sejeste rum i hjemmet. De finder på gode løsninger, hvis det kniber med pladsen eller for meget rod, de tryller børneværelser til teenageværelser, og så elsker de temaværelser.
Så hvis du kender et barn, der har fortjent at få besøg, så er det nu, du skal melde dem til programmet. Det eneste krav er, at barnet skal være mellem 9 og 13 år, og du skal komme med en god grund til, at det lige netop er hans eller hendes værelse, der har fortjent en kærlig hånd.
Vi starter optagelserne i uge 32. Du og det barn, du har indstillet, skal kunne sætte to dage af til optagelserne, og vi skal have fuld adgang til værelset.
Udfyld formularen herunder for at ansøge: https://form.jotform.com/202382903349355
Vi caster løbende til og med d. 25. juni
For spørgsmål vedr. tilmelding skriv til oiiicasting@drivestudios.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.