Deltagere til nyt quizprogram søges

Hvis du elsker at quizze, så er det nu, du har chancen!

Vinder du altid, når du dyster i ordlege som Scrabble og Wordfeud mod vennerne? Og elsker du at udfordre din paratviden i Bezzerwizzer og Trivial Pursuit?

Så er der god grund til at læse videre, for nu har du muligheden for at teste dine evner.

Lige nu søger Heartland TV deltagere til en helt ny quiz på TV 2 Charlie. Vi søger deltagere, der elsker leg med ord og har en bred paratviden. Så hvis du kan nikke genkendende til det, så har du nu mulighed for at omsætte dine evner til kolde kontanter – for det er der på højkant!

Alle kan være med i programmet

TV 2 Charlie er en kanal for alle, så derfor søger vi folk præcis, som de er – højde, størrelse, hudfarve, køn, eller hvordan din krop virker, er underordnet. Så længe du er over 18 år, fuld af godt humør og elsker at quizze, leder vi efter dig!

Hvornår?

Castingen foregår i København i uge 40 og 42 og i Aarhus i uge 41.

Optagelserne finder sted i København i ugerne 47 til 50.

Ansøgningsfristen er 27. september, men send endelig din ansøgning så hurtigt som muligt!

Meld dig til casting ved at trykke på nedenstående link.

https://shortaudition.net/Quiz