Liebhaverne

Hver onsdag kl. 20 er Danmarks førende liebhavermæglere, Pernille Sams & Jan Fog, klar til at invitere seerne indenfor i en verden med smukke og eksklusive ejendomme både herhjemme og i udlandet, men virkeligheden banker også på hos de to liebhavermæglere, som dagligt mærker den nuværende boligkrise på tæt hold i deres forretninger.

Få overblik og kig ind i hele denne sæson:

Onsdag den 21. januar

Ejendomsmægler Pernille Sams fremviser en idyllisk landejendom til den verdensberømte danske skater Rune Glifberg og familie. Familien bor lige nu i USA men overvejer at flytte hjem til Danmark, da deres børn snart skal i skole. Jan Fog er kommet på en sværere opgave, da han besøger skuespilleren Tommy Kenter, som har en stor københavnerlejelighed til salg. For at sætte skub i salget af lejligheden foreslår Jan Fog, at prisen skal sættes ned med en million kroner.

Onsdag den 28. januar

Erfarne Jan Fog får kamp til stregen, når han fremviser luksusejendomme på Mallorca til rigmanden Jesper Nielsen, der er hovedsponsor af Brøndby IF. Jesper Nielsen lever nemlig også af at være sælger og kender spillets regler, så de to herrer giver hinanden et godt modspil. Pernille Sams vurderer en gammel landevejskro, som for nogle få år siden brændte ned til grunden, men som nu er blevet genopbygget efter de gamle tegninger.