Tv

Tandlæger i udlandet

Mange får ordnet deres tænder i udlandet

Flere end 4000 danskere har besøgt en tandklinik i Budapest for at spare penge. Klinikkens tandlæger er lige så dygtige som de danske tandlæger, men priserne kan være meget lavere. I annoncer lokkes med besparelser på op til 80 procent. Basta følger med en patient til Ungarn for at følge med i behandlingen. Forinden havde en dansk tandekspert gennemgået hendes tænder og fundet en række mindre skader. Så patienten Vibeke Hajjaj er ikke i tvivl om, hvad der skal behandles for.

Aftalen med klinikken foregår gennem klinikkens danske dansk agent, Hanne Lundby, som allerede i telefonsamtalen advarer Bastas patient mod løse tænder og mener, at hun muligvis allerede er skadet af paradentose. Diagnosen bliver stillet uden agenten på noget tidspunkt selv havde set hende.

Tandlægerne på klinikken Kreativ Dental mener imidlertid, at der skal laves meget mere. Og hvis Bastas patient vil følge deres behandlingsplan skal hun af med 23.000 kroner. Den nødvendige behandling som foreslået af Bastas ekspert løber op i ca. 6.000 kroner. Det er altså stadigt billigt i Ungarn, men problemet er, at tandlægerne ofte foreslår en unødvendig behandling - også af sunde tænder.

Samme erfaring gør ægteparret Erik og Britt, da de sidste år tager med firmaet "Tandrejser" til Ungarn. De afbrød behandlingen efter tandlægerne foreslog at trække alle Eriks tænder ud på en gang. De mener, at behandlingen er fup og svindel og at de tjener på at behandle tænder, der intet fejler.