Premierefilm: Det gyldne kompas

Den 12-årige Lyra (Dakota Blue Richards) lever en sorgløs tilværelse som elev på det velrenommerede Jordan kollegie sammen med sin gode ven, Roger (Ben Walker).

Men der er en masse spørgsmål, som pirrer Lyras nysgerrighed. Hvad er det hendes onkel, Lord Asriel (Daniel Craig), har fundet på sin arktiske ekspedition? Og hvad har den ærgerrige mrs. Coulter (Nicole Kidman) med Lord Asriels opdagelser at gøre? Og hvorfor forsvinder der konstant børn fra Oxford?

Da Lyras bedste ven, Roger, også forsvinder, tager Lyra sagen i egen hånd. For at finde frem til svarene begiver hun sig nordpå i Lord Asriels fodspor, hvor panserbjørnene vogter over deres uindtagelige fæstning, og hvor heksene flyver gennem den iskolde luft. En verden, som hidtil har været utilgængelig for mennesker...

Se "Det gyldne kompas" tirsdag den 28. december kl. 20.00.