Her er året mest populære Youtube-hits i Danmark

Hvilke underholdningsvideoer var danskerne vilde med at se på Youtube i år, få svaret her. 

Har du set Basims Melodi Grandprix-hit eller Christophers 'First Like'-sang. Så er du i hvert fald ikke den eneste. De var nemlig blandt nogle af de videoer der hittede allermest blandt danskerne på Youtube i år. 

Google Danmark har lavet en liste over de mest populære Youtube underholdningsvideoer i Danmark i 2014, og der er mange musikindslag i blandt. 

Du kan se listen her. 

1. Basim Cliché Love Song 
Man kommer ikke udenom, at en af årets helt store begivenheder var det internationale Melodi Grand Prix, der blev afholdt i Danmark. Og måske netop derfor er den mest sete underholdningsvideo i Danmark Basims sang 'Cliché Love Song', som er blevet set mere end tre millioner gange. 

2. Talbot, Clemens og Nøhr Stjerner & Hvidt Lys 
På andenpladsen ligger sangen 'Stjerner og Hvidt lys', hvor komikeren Simon Talbot og sangerne Clemens og Rasmus Nøhr var meget generøse med at vise deres krop frem til årets Zulu Awards-show. Videoen er blevet set 1,7 millioner gange. 

3. Christopher First Like (fra Natholdet) 
Popsangeren Christopher har også haft et forrygende år med et nyt populært album, stribevis af hits og en håndfuld musikpriser. Det er dog ingen af disse ting, der sikrer ham en tredjeplads på Youtubes liste, men derimod hans sang fra Natholdet 'First Like'. 

4. Chili Klaus og klassisk orkester spiser chili
Det var i 2013 danskerne lærte Chili-Klaus og hans voldsomt populære chilismagninger at kende, men også i år formår entertaineren Claus Pilgaard at gøre sig bemærket med sin chilismagning med et klassisk orkester, som sikre ham en fjerdeplads. 

5. Melina & Joey synger: Joey Moe 'Million' Voice Junior 
Voice Junior-vinderen Melinas duet med coachen Joey Moe ligger på femtepladsen med sangen 'Million'.

Du kan se en top ti over de mest populære Youtubevideoer i Danmark i faktaboksen. 

  1. Basim Cliché Love Song
  2. Talbot, Clemens og Nøhr Stjerner & Hvidt Lys 
  3. Christopher First Like (fra Natholdet) 
  4. Chili Klaus and Classical orchestra eating theworlds hottest chili peppers Chili Klaus
  5. Melina & Joey synger: Joey Moe 'Million' Voice Junior Danmark
  6. Kongerne af Næstved ft. Svenstrup og Vendelboe 
  7. FIRST KISS
  8. Look Up
  9. Bars & Melody Simon Cowell's Golden Buzzer act | Britain's Got Talent 2014
  10. Kæk deltager prøver at score X Factorvært